I denne uge var det halvandet år siden at Catie flyttede ind. En lille dame, som har sin klare holdning til rigtig mange ting.
Hun er verdens sødeste og mest kærlige lille hund. Jeg har ikke rigtig 100 % gjort op med hvad jeg vil med hende og hvor vi skal hen. Lige nu er det mest rally, nose work og freestyle vi leger med.
Det er også lidt mere end et halvt år siden at vi deltog i vores første rallyprøve sammen. Catie var i hopla, klar til at arbejde og nok bare som de fleste store hvalpe er, når de kommer med i byen for første gang. I dag var vi til prøve igen, og selvom resultatet ikke var prængende, så kan jeg klappe mig selv på skulderen, for hun har flyttet på sig i løbet af det halve år. Hun var også i hopla i dag, men det var mest af alt fordi hun virkelig bare havde tændt for powerknappen. Og den knap har vi været lidt på jagt efter over sommeren. Nu har vi fundet den og nu skal jeg så bare lærer at kontrollere en lidt mere vil Catie når banerne byder på lidt større krav til kontrol.
Og kontrollen skal nok komme, det havde straks været værre hvis attituden ikke havde været der. Hele næste år skal vi bruge på at øve os endnu mere i at gå til konkurrence. Vi bliver i begynder i DKK (hun har fået overført sine point til øvet i DcH, så vi kan springe ud i det når foråret kommer). Og så skal vi i gang med det freestyle. Hun er super nemt at arbejde med og hun lærer lynhurtigt. Det kan både være godt og ondt, for en kæde skal hun bare prøve en enkelt gang og så sidder den bare fast.
Lige nu har vi en del beståede rallyprøver i DKK i begynderklassen (RBM-titlen fik hun i juni), og med de ændrede regler fra 2024, så giver det ekstra mening at blive i klassen.
Vi glæder os i hvert fald til 2024. Mere læring og forhåbentlig finder vi kontrolknappen.