Jeg har tidligere sagt, at jeg kun dyrkede NoseWork fordi Cassi syntes det var noget af det fedeste i verden. Nogle har måske fundet det lidt mærkeligt, for hunden var jo dygtig. Sandheden var nok den at jeg, da vi kastede os ud i sporten, havde andre ting jeg hellere ville. Det var jo bare mening at det skulle være tidsfordriv, mens vi kom os over en skade. Det blev bare til så meget mere.
Med tiden er jeg begyndt at nyde at se mine hunde arbejde med deres næser. Der er så meget man kan se på og analysere. Calle kan lave noget hæderligt NoseWork, men for ham er glæden størst når han får lov til at lave sit feltsøg. Der er så mange lighedstegn mellem de to typer at arbejde på, og alligevel en lang række forskelle. Det er også det, som har gjort svært for Calle at arbejde med NoseWork. Han elsker at løbe stærkt og søge stort, men det helt fine og mere præcise arbejde, når han skal finde duften, det er han ikke fan. I feltsøget får han en øjeblikkelig bonus, for når han løser opgaven finder han noget han skal bære tilbage til mig(løb+bære=kæmpe belønning i Calles verden).
Men nu forsøger jeg mig med noget nyt. Jeg starter træningen af NoseWork op med en hund, der ikke har nogen tidligere erfaring med søgearbejde. Og hvor er det dog bare en fantastisk proces. Og hvor ser man bare mange ting, når man har flere timers erfaring med at se på hunde der søger. Det vigtige er ikke om Catie får løst sin opgave hurtigt. Det vigtige er at hun arbejder og får en masse erfaringer, som hun kan bruge til at løse fremtidige opgaver.
Men det er ikke alt, jeg har opdaget at lave NoseWork med mine hunde for mig er det mest befriende hundearbejde jeg kan lave med min hund. Det hele handler kun om en enkelt ting, læn dig tilbage mens hunden bruger sin næse til det den er skabt til og nyd så ellers at se den arbejde. Selvfølgelig er der nogle regler der skal overholdes, men sørger man for et godt fodarbejde inden, så er der ikke meget mere i det end det. Men det er ikke som med så mange andre typer af hundearbejde, hvor der er krav til en bestemt form eller måde at gøre tingene på. Her kan hunden løse opgaven(næsten) som den vil.
Og dog, der er masser ting at træne. Jeg talte med en veninde om det den anden dag. At lære hunden at den skal finde en fært er det lette, at lære den alle de mange redskaber, der skal til for at hunden bliver en dygtig NoseWorkhund er en helt anden snak. Lige nu ved Catie at næsen kan reagere på duften af lavendel, når den stryger forbi næsen. Men vi har lang vej endnu. Og vi har så småt taget hul på arbejdet. Første ting vi arbejder med er at søge nye steder. Ingen tvivl om at hun ved hvad hun skal, og hun knokler løs. Men det er tydeligt at hun stadig mangler noget læring for at kunne løse alle opgaver. Når det sker, så får hun et ekstra forsøg. Lykkes det ikke får hun sit signal til at hun er færdig med at arbejde og hun får ros akkurat, som hvis hun havde fundet en duft.
Vi har været ude og træne i dag, og videoerne er et godt eksempel på min fremgangsmåde. Der bliver indlagt små udfordringer i søgene, og jeg observere hvad hun gør.
Her i den første video er der egentlig sat tre dufte. Den første er midt på den lange side. Hun registrere den ikke. Senere får hun muligheden igen(ikke med i videoen) og hun fanger duften, men er ikke der endnu hvor hun kan løse opgaven. Så jeg afslutter søget og vi går ud og leger. Derudover har jeg sat en duft lige da hun drejer om hjørnet op mod kameraet. Der er hul under containeren, men hun løser opgaven super fint. Sidste duft sidder langs det ene rør. Hun skal lige ud og undersøge omgivelserne(det får hun lov til, og finder hun ikke selv tilbage, så hjælper jeg hende tilbage). Hun fanger hurtigt duften igen og laver en fin udredning.
Andet søg. Målet var at se hvad hendes reaktion var på at der var mange ting der stak ud. Hun var ligeglad og laver en hurtig markering.
Dagens tredje og sidste søg. Et helt klassisk vi søger langs væg søg. Der sidder en i døren, hun fanger den, og knokler virkelig for at finde kilden, men uden held for hun ender med at slippe den(det er så tydligt at hun er på fært, for hun er lige ved at lave sin markering, prøv at se hvordan hun er ved at sætte sig). Der var noget som var særligt lækkert ved den første duft. Hun bliver hjulpet tilbage til søget, smutter forbi den anden duft og finder den sidste duft. Her laver hun noget arbejde, som jeg kun kan være tilfreds med. Bagefter blev hun taget ud af søget. Hun skulle ikke arbejde mere.
Indtil nu er Catie en fornøjelse at arbejde med. Jeg har brugt en del energi på at få lagt grundstenene til en fin frysemarkering. Hun er vild med at lave næsefrys, og det var helt naturligt at vi hev den med her.
Det var lidt om hvorfor jeg forelskede mig i denne sport og om vores første skridt ind i sporten sammen. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå, nu hvor jeg ikke længere står i den situation, hvor jeg lærer alt sammen med hunden.
Tak fordi du ville læse med.