Phew, det har været en hård uge. Jeg savner prinsessen, men det er også tydeligt for mig at der er tale om et afsavn, mere end sorg. Det betyder ikke at jeg er ked af det, men jeg er også voldsomt taknemlig for at jeg fik afsluttet det på en ordentlig måde(ja, jeg ved slet ikke om man kan tale om en ordentlig måde, men når det skulle være, så er jeg taknemlig for at jeg fik sagt nu er det nu i stedet for at hun akut skulle afsted, og jeg ikke kunne være forberedt på det der ville ske).
Calle er min helt store afledning. Han er selv ret upåvirket og nyder vist ret meget at være enehund. Det betyder at han kan sove på soveværelset og ellers har 117 hundekurve han kan sove i. Alligevel slog det mig i formiddags at han nok ikke helt har været sig selv. For han er en hund der normalt på daglig basis finder legetøj frem og leger med sig selv. Det gjorde han for første gang her til morgen. Jeg har tirsdag og fredag haft overvågningen tændt mens jeg har været på arbejde, så jeg har kunne se hvad han laver når han er alene. Og han sover det meste af tiden(og så kan jeg se at han ved hvornår der er en times tid til jeg kommer hjem, for så flytter han sig fra sofaen til at ligge foran lågen ud til gangen).
Lige nu har vi igen problemer med de sarte poter, og Calle er en hund der har brug for at lave noget. Så da han for et par timer siden kravlede rundt oven på mig i sofaen, så kom han i bilen, og så kørte vi ud for at træne NoseWork.
Inden jeg forsætter, så bør jeg nok komme med en lille hemmelighed. Hvis jeg blev spurgt om jeg elsker NoseWork, hvad ville jeg så svare? Jeg ville nok svare: Nej, men jeg elsker at lave NoseWork med Cassi. Cassi var en helt speciel hund hvad angår denne sport. Slip hende fri og hun ville knokle for at løse enhver opgave du gav hende. Hun var en fornøjelse at betragte og hendes kærlighed for netop den sport strålede ud af hende. Det er fuldstændig den samme følelse jeg står med når jeg slipper Calle fri i et feltsøg. Her ser jeg en hund der arbejder 100% fokuseret på at løse den opgave der er foran ham, og han gør det med en enorm stor selvtillid og selvstændighed.
Jeg ser lidt af de ting med ham i NoseWork, faktisk vil han rigtig gerne søge. Men vi står med to ret store udfordringer.
- Calle har meget let ved at blive frustreret. I det hele taget er han en ret følsom hund. Det betyder at der ikke skal særlig meget til før at han slet ikke kan være i en given situation. Det betyder også at han ret hurtigt kan overbevise sig selvom ting som, at hvis man blot har fært i næsen, så er det OK at markere(sker typisk ved halsgivning). Nogle gange kan man overbevise ham om at søge videre og så komme tæt på duften, andre gange så koger han over og så skal han nulstilles(typisk får jeg ham i en sit, stryger ham lidt på siden og sætter ham i gang igen). Jeg ved at jeg bliver nødt til at finde en løsning på denne del, for generelt arbejder han faktisk rigtig pænt.
Her er et godt eksempel på udfordringerne omkring markeringerne.
2. Miljøfølsomhed. Der er ingen tvivl om at Calle er ekstremt reaktiv på forandringer i sine omgivelser. Nogle ting gør han til UG herhjemme, ja, han kan gøre det i søvne. Tag ham ud af døren herhjemme, og så har han ALDRIG hørt om det før. Derfor kan det også være rigtig svært for ham at samle sig om arbejdet med at finde sine dufte. Jeg er dog selv overbevist om at det i sidste ende skyldes et manglende drive i selve søgearbejdet. Du kan næsten sætte ham i gang med at lave et feltsøg hvor som helst og han vil arbejde med 100 % fokus. Så jeg skal finde en måde hvor jeg kan få samme drive og fokus over i søgearbejdet på dufte, som jeg har i vores feltsøg. Det bliver dog vanskeligt, for feltsøget er enormt selvbelønnende for ham i og med at han får lov til at løbe store distancer og når opgaven er løst får han lov til at løbe med noget i munden. Det er to ting der virkelig er et hit hos Calle.
Jeg har dog ikke givet op. Ambitionen er ikke at Calle skal være min konkurrencehund, det vil jeg hverken byde ham eller mig, men jeg er overbevist om at den læring, jeg vil kunne tage med mig fra arbejdet med at få en fornuftig NoseWorkhund ud af Calle, er noget jeg vil værdsætte. Og sådan har det været hele vejen igennem med Calle. Nej, han har ikke opnået en eneste titel, men alt det han har lært mig er mere værd end titler i det lange løb.
Og så for at være fair over for Calle, så er der her to videoer af nogle af hans søg fra i dag. Under hver video er min egen lille gennemgang af hvad jeg ser, og hvorfor jeg gør som jeg gør.
Det ses lidt på videoen, men der er gang i renovationsarbejdet på nogle af bygningerne. Der er en del plastik på og det larmer, det bekymrede Calle en smule. Begge dufte var placeret tilgængeligt. Ret hurtigt fanger han den første duft, men han har problemer med at marker den helt tæt på. Duften er placeret under brædtet ca. 10-15 cm fra det hul brædtet sidder i. Han vidste den var der, men kunne ikke finde ud af at placere sig til at lave en godkendt markering. For at undgå frustration, så får han en markering fra mig. Hans løsningsarbejde er super fint. Han arbejder videre, bliver lidt gøende da han ikke umiddelbart får duft i næsen. Han fanger så den anden duft, tjekker bjælken ud, og finder så duften. Jeg er vild med roen i ham, når han rigtig arbejder. Her er det til at være med og han er virkelig velovervejet når hovedet er med.
Lidt forhistorie til dette søg. Det starter efter at jeg har måtte give ham en genstart. Han gik helt i sort, og ville ikke meget andet end at gø. Han havde dog ikke markeret på noget inden. Det hjalp og gav ham virkelig den ro han havde brug for. Han meget fokuseret, slår lige lidt ud på træet(formentlig modsateffekt), går så tilbage til “bordet” og markere duften. Jeg kvajer mig så efter han har fået sin belønning. For jeg beder ham om at gå op på bordet og det mener Calle slet ikke han skal. Og vi bliver lidt uenige. Han vil ikke rigtig slippe duften, begynder at gø, jeg får ham videre og han finder den næste duft. Her går det så galt for mig. Han går liiige højt nok op med sit gøeri og jager lidt med mig for at få sine godbidder. Min fejl, og det kan jeg sparke mig selv bagi over. Han skal hjælpes til at slippe den og kommer så videre. Han er så topcool med sit arbejde med den duft der sidder oppe på bordet. Han får lidt støtte fra mig, og igen til sidst nok lidt mere end hvad de fleste ville give ham for at undgå frustrationen. Han kæmpede virkelig for at komme tæt på, men havde svært ved at forstå at han faktisk skulle helt ud fra bordet.
Bare for at få det på det rene, et enkelt gø undervejs gør mig ikke så meget, men de hysteriske lange sessioner af gøen vil jeg helst undgå, simpelthen for at kunne tillade mig at tage ham med rundt.
Nu vil jeg lægge hovedet i blød for at finde på en plan for hvad der nu skal gøres.