Det skal ikke være nogen hemmelighed. Cassi er ikke på toppen og jeg ved at jeg ikke længere har måneder og år tilbage med hende. Hun har været en fantastisk lærermester og er min bedste ven. Hun kom ind i mit liv i 2011 og i mere end 10 år har jeg tilbragt stort set hver dag med hende(tror kun det er en hel dag, hvor vi ikke har været sammen og det var kort tid efter jeg fik hende, hvor min søster måtte træde til som babysitter). Det bliver en forfærdelig dag, når hun ikke længere er ved min side. De oplevelser hun har givet mig, og det venskab vi har, det ved jeg er uerstatteligt, men jeg ved også at der er en anden side og at verdenen ikke går i stå, når dagen kommer.
Når folk har hørt at hun er pensioneret fra konkurrencer, og at jeg ikke lige har tænkt mig at komme til konkurrence med Calle, så kommer der typisk følgende spørgsmål: “Men, skal du så ikke have en hvalp?”
Og, jo, det skal jeg nok. Men jeg vil ikke byde Cassi at skal trækkes med den uro det medfører, at en hvalp flytter ind. Hun skal have lov til at nyde den sidste tid i fred og ro(selvom det nogle gange kniber med ham lillebror).
Og selvfølgelig kribler og krabler det i mig, når jeg ser de mange opslag om hvalpe, især her den sidste uge hvor hele to hvalpe ikke længere var afsat fordi købere var sprunget fra, så har jeg virkelig tænkt tanken: “Skulle man???” For det ville være så nemt at smide al frygten for tab til siden til fordel for at smide al opmærksomheden på en lille hvalp. Men fortjener Cassi at blive “glemt” fordi der kommer en lille ny? Aldrig.
Og så er der jo også en Calle at tænke på. Cassi er hans bedste ven(og jeg er næsten sikker på at hun nogle gange føler det samme). Hun har næsten altid været sammen med ham, så han har aldrig oplevet hvad det vil sige at være ene hund i huset. Han er ikke en nem hund, og jeg føler at jeg skylder ham at se hvordan han har det som ene hund i hjemmet. Måske trives han fantastisk med det, og måske gør det noget ved den uro han altid har haft i sig. Hvis det er tilfældet, vil det så være fair over for ham at få en lillebror/lillesøster? Jeg tror dog han vil elske en lille makker.
Jeg bliver også spurgt om det skal være samme race, og ja, jeg vil gerne have border collie igen, og den må også gerne være sort-hvid, men det er ikke et krav. Det der er vigtigt for mig denne gang er at jeg finder en hvalp, hvor jeg får et fornuftigt udgangspunkt for en kommende træningsmakker. Jeg har ikke gjort mig nogle tanker om hvad jeg skal med hunden, med de to jeg har nu, har jeg trænet næsten det meste og de elsker det. Jeg elsker at træne med mine hunde, ja, det er fedt at komme til konkurrencer, men den primære grund til at jeg elsker den del er at jeg kan være sammen med hundevennerne. Jeg tror nok at jeg gerne vil lave noget rally, nosework og freestyle med en ny hund. Freestyle er noget jeg virkelig har savnet.
Uanset hvordan alt nu engang kommer til at gå, så bilder jeg mig ikke ind at jeg skal have en ny Cassi. Hun er en ener, hun er noget helt specielt. Men jeg ved også at hvis jeg leder godt nok, så skal jeg nok finde en hund, som jeg kommer til at elske lige så meget som jeg elsker hende(og Calle). Lige nu er jeg så afklaret at jeg nok egentlig har det bedst med at aftale med mig selv, at en ny hund ikke kommer før til næste sommer, og det uanset hvad der kommer til at ske med Cassi de næste par uger.
Alle billederne er taget af fantastiske Camilla Johannesen(www.hundefoto.nu). Vi var i foråret på et fotoshoot og hun har på smukkeste vis fanget det magiske Cassi og jeg har sammen, og ikke mindst det liv og glæde som er i min skønne prinsesse.