Så har vi været afsted til årets sidste prøve. WHAT… Kun tre Nose Workprøver er det blevet til år(udover det har der været nogle rallyprøver også og et lille DM)…
Prøven i dag var lidt en blandet pose bolscher. Cassi arbejde med sit sædvanlige høje og gode humør. Hun finder faktisk alle tre dufte i beholdersøget, men den første har jeg ikke is nok i maven til at markere som fundet og da jeg vil arbejde med det område hvor den var havnet i(de beholdere var ret livlige), så havde hun ikke ro nok til at vi kunne få noget fornuftigt ud af det.
Udesøget slutter ret hurtigt med en fejlmarkering. Ikke bare en gang markerede hun stedet, men to gange. Det er så sjældent at hun fejlmarkerer, så der må have været noget interessant der hvor hun markerede.
Indesøget var stort. Cassi suser målrettet op af trappen, så både jeg og dommer måtte løbe efter hende. Hun finder hurtigt en duft og markerer(utilgængelig), hun søger reposen to-tre gange uden at slå ud og vil ned af trappen. Halvvejs nede vender hun om, og suser op. Hun falder og jeg bliver bange for at hun kan ryge gennem trappetrinene, og har ikke roen til at lade hende arbejde færdigt. Jeg vil bare ned af den trappe. Dum beslutning, for det var sandsynligvis den duft der var placeret lidt længere oppe af trappen hun havde fået fat i. Under trappen funder hun den duft der er der. Rummet bliver færdigmeldt. Næste rum arbejder vi lidt med og færdigmelder det uden at have fundet noget. I sidste rum finder hun hurtigt en duft, men bider så i den, og så får man altså ikke lov til at søge mere. Hun gentager samme stunt i køretøjssøget, hurtigt finder hun en duft, men bider i den.
En ting skal vi have styr på, nemlig den stress der er i hende. Når hun arbejder i så højt et tempo, så kan hun simpelthen ikke lade væremed at bide i ting. Og det begynder at frustrere mig. Det er ikke det at hun bider, men mere at af alle de gode forslag jeg har fået, så er der ikke rigtig noget som hjælper. Det der har været mest effektivt indtil nu er at markere i det øjeblik hun har næsen på duften, men det betyder desværre ret ofte at hun hurtigt forlader duften, når hun ikke får en hurtig respons fra mig. Vi skal i tænkeboks(jeg har lidt ideer og heldigvis mange til at hjælpe med at udtænke flere) og heldigvis er der lang tid til næste konkurrence. For Cassi er en hund med en fantastisk næse, så vi skal bare ikke have de fejl.
Er du nysgerrig efter at se hvordan søgene var placeret? I facebook-gruppen Nose Work konkurrencer/prøver i Danmark har Johanna lavet et opslag med banegennemgangen. Er du interesseret i Nose Work, så se dem 😉 Det er lærerigt, også selvom man ikke har været til prøve i dag.
En kæmpe tak til arrangørerne, dommerne og de øvrige deltagere. Og så et kæmpe tillykke til Merete med hendes fine pris. Det er så fortjent. Jeg har trænet hos Merete i en del år efterhånden(fire år er det blevet til nu) og jeg både kommer til og går altid fra glad når jeg har været til træning.
Cassi er ikke den eneste der har været ude på arbejde i dag. Kl. 9 var Calle og jeg afsted til vores sædvanligt søndagstræning med en klubkammerat. Vi arbejder lidt med DcH’s lydighedsprogram(indrømmet, vi foretrækker begge de frie øvelser). I dag er Calle blevet introduceret til det tomme skjul i en B-rundering. Han fangede det tomme udslag så hurtigt, men det med efterfølgende at skulle ud til en figurant var lidt vanskeligere. Men efter at genopfriske selve runderingen, så var han klar. Han elsker sin rundering, den indeholder alt det han elsker. Der er løb for fuld fart, der er mulighed for halsgivning og man får legetøj til det. Det er ret imponerende at en hund der er så menneskeglad og som i den grad elsker at hoppe op af folk, kan beherske sig i sådan en øvelse(det må være en fordel ved at have en hund der er semiautist).