Den gode NoseWorkhund

I går var jeg ude for at tage nogle billeder af Cassi, som jeg skal bruge til noget materiale i forbindelse med en workshop om hundens selvtillid, som jeg skal lave om to uger. Og det fik sat nogle tanker i gang.

Til de der ikke lige kender mig, så er jeg instruktør i DcH og har de sidste snart 10 år haft et familiehundehold. Mange af hundene har været på holdet i flere år. Det betyder at man ret ofte må opfinde den dybe tallerken igen, eller gentænke lege og aktiviteter, så alle føler sig udfordret. En af de ting jeg synes er sjovest at arbejde med er at udfordre hunden, så den samtidigt får styrket dens selvtillid og optimisme. Det gør vi på holdet gennem en masse lege. At styrke hundens tillid er for mig noget af det bedste vi kan gøre for vores hunde, da det styrker den i så mange andre aspekter af dens hverdag.

Det jeg kom til at tænke på i går var hvad der adskiller en god Nose Work-hund fra den exceptionelle Nose Work-hund.

I min verden er der to ting vi kan skrue på to parametre:

• Hundens skillsæt, der drejer sig om det deciderede søgearbejde, det kan fx være:
  • Tætte søg
  • Tærskelsøg
  • Små færtbilleder
  • Høje søg
  • Utilgængelige søg
  • og meget mere
• Hundens fokus på det job vi beder den udføre, her kan vi arbejde med fx:
  • Miljøsikkerhed
  • Selvtillid på afvigende underlag
  • Tætte områder
  • Vedholdenhed/ihærdighed
  • Forstyrrelser
  • og meget andet

Begge dele er vigtigt, men for mig så kan vi have en hund, der har de mest amazing skills til at løse opgaver, men det nytter ikke noget hvis den af den eller anden grund mister fokus på opgaven, fordi der er noget som forstyrre den i miljøet, så den mister fokus. Jeg ved at der er hundeførere der har måtte lægge et kæmpe arbejde i at overkomme den slags udfordringer, og det er hunde, som jeg vil vurdere har et større repertoire i forhold til at løse opgaver end Cassi har. Det er også derfor at det her er noget jeg bruger en del tid på at arbejde med mine egne hund.

De der kender Cassi vil vide, at der er nærmest ikke er noget der slår hende ud. Jeg har kun oplevet en ting, der får hende til at miste fokus, og det er hvis der er en anden, som har fat i linen. Hun er på arbejde med mig. At arbejdet med duften overskygger næsten alt for hende beviste hun i dag, da hun efter endt søg, men endnu ikke havde fået sin break-cue(den kommando får hun når huner færdig med søget, og jeg bruger det i særdeleshed, når jeg søger i tomme områder, for hende betyder det, du har søgt godt også selvom du ikke har fundet noget og nu er vi færdige) blev tilbudt godbidder af en der så på vores arbejde og hun slet ikke ænsede godbidderne, der blev holdt foran næsen på hende. Da hun fik sit break, så var hun klar til at spise.

Men sandheden er at det faktisk ikke er naturligt for Cassi at glemme det der sker omkring hende. Hun har altid været en usikker hund. Hun bryder sig kun om ganske få mennesker, folk skal helst ikke komme for tæt på hende, andre hunde ønsker hun hen hvor peberet gror, og jeg har ikke tal på hvor mange gange vi i en rallyring har mistet point fordi noget uden for ringen forstyrrede hende. Værst var det i 2015, hvor det for alvor gik op for mig hvor bekymret hun er for paraplyer. Til en agilitykonkurrence valgte hun at smutte fra mig, løber flere meter hen til et fremmed telt og ind for at gemme sig i et bur, fordi hun bare skulle væk fra paraplyerne i regnvejret.

Jeg ved at mange siger miljøtræning er vigtigt, nose work flere steder er godt, uden tvivl, men personligt vil jeg mene at der ligger et større potentiale i at arbejde med forskellige forstyrrelseslege/udfordringer uden at det nødvendigvis har noget med Nose Work at gøre. Jeg kan huske at jeg i 2017 var på kursus med Sofia Olsson. Det var et af de første weekend-kursuser jeg var på med Cassi, og en af aktiviteterne handlede netop om at få hunden til at søge, ikke efter duft, men efter godbidder. Der var en masse paller med fliser, og det gav mulighed for at hundene kunne klatre rundt. Det betød også at evt. dårlige oplevelser ikke blev koblet på duftene. Det er den slags øvelser jeg selv bruger med mine egne hunde, selv Cassi der ikke har problemer med miljøer eller at klatre rundt på noget. Det er også en fremragende måde at læse en ny hund, som jeg får på mit familiehundehold(og så synes hundeførerne og hundene, at det er hamrende skægt).

 

Men hvorfor bare nøjes med at lade hunden søge efter godbidder i velkendte søgemiljøer, når vi kan udfordre og styrke den på så mange andre områder? En øvelse som vi har haft meget sjov med er HulaHop-søg. Her kigger jeg på hvordan hunden reagerer når ringene bevæger sig, hvad sker der hvis den træder dem, om den vælger bevidst at undgå at træde på dem, om den er villig til at flytte på ringene for at få fat i godbidderne. Og HulaHopringene kan skiftes ud med mange ting, jeg har endda hentet en kæmpe haveslange frem og sat hunden i gang med at søge. En anden favorit er at tage en agilityforhindring, binde forskellige ting fast på en overligger og lade hunden gå under(ikke noget med at lokke). Mange ting kan bruges, jeg har paracordspoler i snor, plastikflasker med og uden sten m.m.

Udover hunden er tryg i miljøet, så vil jeg gerne have at mine hunde er vedholdene, det er vigtigt fordi de nogle gange skal arbejde rigtig længe før de får løst et søg og finder duften. De skal tro på at det kan betale sig at blive ved med at kæmpe. Selvom det intet har med Nose Work at gøre, så er jeg vild med at gemme legetøj i flere lag af papkasser. På videoen her er der en bold gemt i en mindre papkasse, den papkasse er placeret inde i en større papkasse. Da han havde løst dette, fik han en ekstra udfordring, da der blev lagt en kasse mere ind, så han virkelig skulle masse for at komme til den bold han gerne vil have. Nogle vil formentlig råbe op om hvad så med beholderne i et beholder søg. Mit svar er at det jo må være et valg man træffer. Pointen her er udelukkende at jeg ønsker at min hund ved at det altid kan betale sig at kæmpe for at komme til det den gerne vil have, og den ikke skal give op(obs. jeg vil anbefale at man ser videoen uden lyd, da jeg er meget highpitch i min stemme).

Jeg har lavet lange “gange” dækket med lagner, lavet indkald igennem dem, og når hunden er tryg ved det, så begynder jeg at sætte små forhindringer på vejen, igen, hunden skal lære at det kan betale sig at knokle for at løse en opgave, også selvom den virker svær. Og der arbejdes med flere andre aspekter, som styrker ens Nose Work hund.

Jeg har sågar arbejdet med at sende Cassi til sit bur, med en siddende foran indgangen på en stol(så hun skulle gå mellem benene og under stolene) og med folk der dansede og larmede med ting på hendes vej. Igen, hun lærer at det kan betale sig at løse opgaven og fordi vi bygger øvelsen op langsomt, så føler hun sig fuldstændig tryg ved situationen.

Det her var bare lidt omkring nogle af de tanker jeg gør mig om træningen med mine hunde og det sjove ved denne tilgang er at man hele tiden kan finde på nye og sjove ting at udfordre hunden med. Det var lige før jeg overvejede at købe den kæmpe, oppustlige flamingo jeg så i Harald Nyborg i dag, den er så stor man kan ligge på den. Hvor cool ville den ikke være til forstyrrelsestræning?