Anden tur i NW3

Først og fremmest vil jeg gerne beklage at der ikke rigtig er nogen billeder. Jeg havde ikke rigtig mulighed for at få taget billederne, mere om dette følger i dette blogindlæg.

Omkring halv ni ankom Cassi og jeg hos Hvalsø Hundevenner. En ting var ret klart på det tidspunkt, vinden ville få lov til at spille en afgørende faktor i de søg, der ville være udenfor, for det blæste helt vildt. Ingen af os er herre over vejret, ej heller Nose Workdommerne, så det var blot en udfordring der skulle klares.

Som noget nyt var der ikke banegennemgang IRL. For to dage siden var alle fem deltagere blevet tilføjet en gruppe på Facebook, hvor der var en virtuel walk through(lad os kalde det for en vwt, for det er for langt at skrive flere gange i dette indlæg). Ideen er hentet fra NACSW og har både sine fordele og ulemper. Til de der ikke har set en vwt, så har dommeren filmet søget og laver samtidigt en gennemgang af området. De fire klip var lagt op kort tid før jeg var ankommet, så da jeg havde luftet Cassi så jeg banegennemgangen for de første to søg. Så var det tid til at aflevere startbogen og jeg gik tilbage til bilen og så de sidste to. Der var lidt forvirring omkring at det her var den banegennemgang man fik, så det blev lidt presset med tiden for enkelte med lige at få set videoerne. Selv var jeg glad for at jeg havde valgt at se dem, for pludselig var der lidt forvirring om hvorvidt vi skulle køre fra pladsen eller ej, og jeg havde endnu ikke været på toilettet. Heldigvis er den store fordel ved kun at være fem i klassen, at vi kan tage det lidt mere med ro.

Som sagt så er der lidt fordele/ulemper ved denne metode for banegennemgang:

Fordele

• Man kan se videoen for søget flere gange under sin planlægning af hvordan man vil arbejde med søget.
• Man bliver ikke forstyrret/forvirret af andres spørgsmål(nogle gang kan spørgsmål under banegennemgangen får en til at ændre strategien unødvendigt).
• Det er muligt vise banegennemgangen for alle efterfølgende, så de der endnu ikke stiller i klassen også kan være med. Så vidt jeg kan forstå, så skulle banegennemgangen komme ud så alle kan se den(nu håber jeg ikke Johanna kommer efter mig).

Ulemper

• Man er ikke i “rummet”, så det kan være svært at gøre sig et indtryk over hvilke fysiske forhold man arbejder under. Hvordan er vinden? Hvordan er temperaturen? Det er vigtige faktorer i planlægningen.
• Man bliver ikke hjulpet/får “nå ja”-øjeblikke af andres spørgsmål(nogle gange kommer man i tanker om noget, når andre nævner det).
• Det kan være svært at få en fornemmelse af rummet størrelse. Vi talte efterfølgende om at rummene i indesøget virkede meget mindre IRL end på videoen.

 

Nu kan det jo være svært at komme med en masse lange forklaringer, når man ikke har billeder på det. Men jeg vil gøre mit bedste. Rækkefølgen på vores søg var første inde og beholdersøg, og bagefter ude og køretøjssøg.

Indesøget bestod af to rum. Det ene en gang, det andet et omklædningsrum. Der var ikke noget synderlidt i rummene, men det gør det ikke nødvendigvis lettere. Man havde i omklædningsrummet valgt at bruserne ikke var med(måske det er lidt lærdom fra da Tinas Laura i 2017 fik sat gang i en bruser under sit indesøg).
Jeg havde besluttet mig for at lade Cassi arbejde uden line(det får hun lov til hvergang hun laver hhv. inde- og udesøg, hvis vi må, hun er lynhurtig og uanset hvor umage jeg gør mig, så er det svært ikke at komme til at forstyrre). Der skulle tænkes lidt kreativt i starten, for startområdet tillod ikke rigtigt at vi startede som normalt(jeg beder hende om at lægge sit hovede i min hånd for at få et kort øjebliks fokus), heldigvis har jeg et alternativ, jeg drejer en omgang om mig selv, så hun bliver sendt direkte på en væg og skal dreje for at komme videre. Det sikre at hun ikke bare eksploderer. Cassi er en kraftfuld tæve med et enormt drive, hun skal hjælpes til at starte fornuftigt, så hun kan søge effektivt fra starten. Ellers spilder hun de første fem-ti sekunder og dermed en masse kræfter. Det lyder måske ikke af meget, men har vi tre rum i indesøget, så havner vi pludselig på et minuts spildt arbejde i løbet af en hel prøve, og det er meget.
Cassi arbejdede rigtig pænt i det første rum. Hun fandt det ene søg, under en dør og lavede et flot frys. Ingen tvivl. Da hun havde været rundt i rummet to gange uden et tydligt udslag, så sagde min mavefornemmelse mig at hvis hun ikke har slået ud på det nu, så kommer det ikke til at ske, og min søde prinsesse kan risikerer at skulle arbejde op til 18 minutter, arbejde der vel og mærke er intensivt og med fuldfart over feltet. Hvis hun ikke har fundet flere søg, så er det fordi der er noget i vores træning der kræver arbejde. Samtidigt er der også en sandsynlighed for at der ikke er flere søg tilbage. Så det var egentlig ikke en svær beslutning, selvom man synes det er i underkanten med kun et søg. Det samme skete i det andet rum. Her fandt vi også et søg under en dør. Hun arbejdede lidt mere, sprang fint op på de små bænke(herligt med en dejligt ubekymret hund)- Hun slog lidt ud på den modsatte side af hvor vi havde fundet det første søg, men det virkede ikke voldsomt helhjertet, og jeg beslutter mig for at lave en færdig melding.

I alt var der to rum i indesøget, og i hvert rum var der to dufte gemt. Vi fik seks minutter til indesøget. Dvs. vi fik kun point for de to søg vi fandt. Jeg ved ikke hvor de andre dufte sad, da jeg valgte at blive ved min hund(det var nødvendigt at lave banegennemgang inden vi var helt færdige, da rummet skulle ryddes og bruges til noget sporstarrangement og jeg ventede på at komme på den anden omgang søg, jeg ville ikke være stresset).

Vi gik videre til beholdersøget. I alt 32 beholder af mange forskellige slags. Sportstasker, små æsker, plastikbananer osv. Cassi knoklede, Slog lidt ud her og der, men ikke med hende sædvanlige jeg er på duft attitude, men mere på hende, her noget der dufter spændende. Jeg valgte at færdigmelde uden nogle fundne dufte. Og det var heldigt, for der var nemlig slet ikke noget, men kun to forstyrrelsesdufte.

Det var en lidt mærkelig fornemmelse at gå ud fra søgene, men samtidigt også ret befriende, for man er tvunget til at evaluere på det arbejde man ser hunden udføre gennem søget. Man står næppe med den der, nu skal vi bare finde det sidste søg, for vi ved ikke hvor mange dufte der er. Min evaluering af Cassi indsats var at hun virkelig havde været fornuftig, og så kunne jeg klappe mig selv på skulderen for at holde fast i mine principper og se på min hund når vi arbejder. Et rum skal arbejdes igennem, men hunden skal ikke tæskes igennem. Nåede vi hele vejen rundt, det håber jeg, gjorde vi det ikke, så er det bare ærgerligt. Selv nu hvor jeg ved vi missede to dufte i indesøget, har jeg det fint med min beslutning.

Da der blev brugt væsentligt mere tid på ude- og køretøjssøget end inde- og beholdersøget, hvilket bl.a. skyldtes at der pludselig var en ekstra bil i køretøjssøget, men også sværhedsgraden af udesøget.

Som nævnt i starten, det blæste i dag, det blæste MEGET. Udesøget var i en stor gård, dvs. med bygninger på næsten alle fire sider(der var en åbning på den ene side). Igen fik Cassi linen af, og jeg vidst hun skulle have lov til at styre tempoet. Hun er hurtig og hun knokler løs. Til de der ikke ved det, så har Cassi arbejdet meget med feltsøg fra DcH-programmet, og det kan ses på hendes måde at arbejde på. Hun arbejder stort, og kan hurtigt scanne et område. Tilgengæld kan hun bruge meget lang tid på at løse mere komplekse søg. Jeg havde mulighed for at starte hende som ønsket, og hun arbejdede sig rundt om et hjørne og kom til en lille trappe. Den var meget spændende og hun prøvede virkelig at løse den opgave. Ingen tvivl om at der måtte være noget, så jeg traf en beslutning om at gå videre, for så at vende tilbage igen senere. Cassi blev sendt på tværs af gården(vi skulle ikke arbejde med hele området), og hun ville gerne lidt på afveje. Heldigvis er hun ret sikker i sine verbale kommandoer, så hun er nem  at styre. Hun arbejde hele vejen rundt langs væggen. Langs den fjernde væg var der to trapper ned ad. Hun blev bedt om at gå ned det første sted. Hun knoklede noget frem og tilbage, søgte lidt op, men traf ingen beslutninger. Jeg fik hende med videre, ned af en ny trappe, ingen interesse og det var tydeligt at hun kun søgte fordi jeg bad hende om det. Videre, og så tog vi turen tilbage igen. Hun kom ned af trappen og arbejdede med området hvor hun havde været interesseret. Hun knoklede, men traf ikke en beslutning. Vi fik testet et bordebænkesæt af over for det sted hvor hun havde været interesseret, men uden resultat. Vi forsatte tilbage, hun slår ud ved et basketnet, er lidt interesseret, men går så videre. Hun går hen til trappen fra starten, og går næsten direkte op og markere på en duft. Jeg markerer fundet, og da vi nok havde været igang 4, måske 5 minutter, færdigmelder jeg. Hun havde stadig et søg tilbage, og jo mere hun arbejder, jo højere kommer hun i arousal. Og for hende kan høj arousal nemt blive til vi bider fat, der hvor duften sidder.

Der var i alt tre dufte placeret i området,udover den hun fandt, sad den ene modsat det basketmål hun slog ud på, den anden nede i det område hun havde knoklet løst med, inde i en dørkam i hjørnet med en højde på 178 cm. Tiden til søget var 6 minutter.

Nu manglede der bare køretøjssøget. Hvis man skulle tro Cassi var brugt, så nej, hun var stadig i hopla. Ja, hun havde lige givet den fuld skrue, men hun er aldrig for træt til endnu et søg. Køretøjssøget bestod af tre personbiler, to placeret ved siden af hinanden, den ene bag en af de to biler. Vi havde to minutter til søget. Bilerne var placeret i et hjørne, hvilket klart ville få betydning for hvordan vinden bevæger sig. At lave et køretøjssøg med Cassi er lidt udfordrende. Hun er en hund, der arbejder sig hurtigt rundt, så hun får oftest lov til at bestemme hvilken vej vi går, og så følger jeg bare med, og sørger for at have et overblik over hvor hun ikke selv har været. Det var den rigtige beslutning i dag. Hun går forbi den første bil og op til den der holder foran, og arbejder sig hurtigt frem til den første duft. Jeg sætter hende igang, og hun vælger at tage den bil, der holder til højre for. Hun arbejder sig rundt om den, og oppe foran begynder hun at slå ud. Ikke så meget på bilen, men mere foran bilen og ud til siden. Hun får lov til at bruge lidt tid der, og så beder jeg hende søge på den næste bil. Hun slår kortvarigt ud på fronten af bilen, går lidt videre, vender rundt og laver en markering(desværre med lidt tænder). Jeg får hende ned og vi arbejder en tur rundt om den første bil, hun gik forbi. Ingen udslag, og færdig melding.

Der var to dufte placeret i søget, så fuldt hus(25 point) på dette søg.

Da vi havde haft vores banegennemgang på køretøjs- og udesøget(fik ikke taget billeder, da Cassi var med på banegennemgangen), vidste jeg at Cassi havde fået min 50 point(da vi havde fundet og færdigmeldt det vi skulle på to søg), og dermed er det helt slut med at kunne rykke tilbage til kl. 2. Ikke at det ville ske, dog. Vi gik alle ind i klubhuset og ventede på resultater. Mens vi havde været i gang var alle kl. 1 hundene kommet, og de var igang med banegennemgang. Alle blev sendt ind til præmieoverrækkelse. Jeg var egentlig mest spændt på hvordan det var gået de andre, får vi må jo ikke snakke sammen, sådan rigtigt. Cassi vandt beholdersøget, og endte sørme at vinde prøven, med sin første præmiering i NW3.

En kæmpe tak til Hvalsø Hundevnner for at I turde kaste jer ud i at holde en NW3, tak til de to dommere for fire sjove og udfordrende søg og tak til de fire andre der også har kastet sig ud i det vilde eventyr, der hedder NW3.

Og så en kæmpe tak til min fantastiske lille makker, Cassi. Nose Work havde været knap så sjovt uden dig <3 Og derfor skal hun selvfølgelig have et billede med.

Men en konkurrence har jo ikke været rigtig god, hvis man ikke tager noget læring med sig. Og heldigvis går man sjældent hjem fra en Nose Work-konkurrence ud at det er tilfældet.

Min læring fra i dag kommer udesøget. Jeps, Cassi arbejder selvstændigt og hun arbejder godt, men det betyder ikke at jeg bare skal læne mig tilbage. Hvis jeg fremadrettet har en mistanke om at hun arbejder på et søg langs en væk, så må jeg gå ind og støtte op, og gå hende til at finsøge. Jeg er ikke i tvivl om at hvis jeg havde gjort det, så havde hun fået min en duft mere i det søg. Vi har gang i et partnerskab, og jo, hun ved bedst, det er hende der har næsen med gud ved hvor mange flere duftceller i næsen end mig. Min opgave er at træffe beslutningerne om hvornår vi ændrer taktik, så min hund kommer til at yde det mest effektive arbejde, så hun bruger mindst mulig energi. Det er en læringsproces, men vi er godt på vej.