Debut i NW3 – det var svært, men for hvem?

For snart et år siden fik Cassi pind nr. 2 og dermed sin NW2 titel. Siden da har vi ventet i spænding på at den første NW3 skulle afvikles. Og endelig i lørdags kom dagen. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at Cassi bare var super klar, det var mere et spørgsmål om hvor vidt jeg var det.

Ugen op til har ikke været optimal. Jeg har været inde for at få taget nogle blodprøver mandag, og selvom lægen havde sagt jeg ikke skulle bekymre mig, så har det virkelig gået mig på. Jeg har været småirriteret på alt og alle. Oven i det hele var det noget nær umuligt at få fat i lægen(og for den sags skyld den øjenlæge, som jeg også fik besked på), så da jeg torsdag endelig fik en afklaring på at alt var fint med mine blodprøver blev jeg så lettet at jeg havde brug for at græde. Så overskudet har ikke været der til meget andet træning en den vi fik da vi var til træning hos Merete om onsdagen. Cassi var i hopla, det er hun altid når hun skal lave nose work.

Lørdag morgen kunne jeg ikke sove længe, og vi endte med at tage afsted, så vi var i Solrød kl. 08:40, en lille time før vi kunne aflevere startbog. Vi kørte over på den modsatte side af DKK-bygningen og gik en morgentur i skoven. Cassi fik sin flexline på så hun selv kunne styre tempoet, og hun er nem at få til sig, når der kommer andre hunde.

20190907_084008

Bagefter kørte vi over og parkerede(vi kom som de første). Jeg lyttede til lidt podcast, og fik snakket med Anni og hendes fine beagletæve. Efterhånden kom de andre, vi fik sagt godmorgen og da det var tid fik vi afleveret startbøger.

Lidt forsinket(omkring ti minutter) kom vi igang med banegennemgang og bagefter startede konkurrencerne. Vi skulle på af to omgange. Første inde og udesøg, og bagefter beholder og køretøjssøg. Efter banengennemgang gik jeg lidt for mig selv. Prøvede at visualisere det jeg gerne ville med de forskellige søg. Selvom jeg ved at Cassi ikke altid er enig med mig, så er det rart at gøre sig nogle overvejelser. Jeg plejer at gennemgå nogle scenarier for starten og så videre derfra. Jeg ved at det er starten af søget hvor man har en ustyrlig og egenrådig Cassi. Resten er til at håndtere.

Indesøget, 3 rum, 6 dufte, 9 min

20190907_101829
Alle tre dufte var i rummet her. En  under et bordben midt under bordene i forgrunden. En i vinduet ved siden af det store billede i omkring 1,6-1,7 m højde vil jeg skyde på.  Sidste duft er ikke på billede, men det var et højde søg ude til højre, hvor der var nogle ting placeret foran.

Cassi var klar og på. Hun er ikke nem at styre, men hvis man vil det nok, så kan man godt kontrollere det. Hun arbejder sig hurtigt rundt, men viser ret tydeligt når hun tager fært. Hun fik i første omgang fært af duften i vinduet og arbejdede sig opad. Der var ingen tvivl om at der var noget, men ingen klar indikation(ikke så klar for mig at jeg ville melde fundet på den). Efter lidt tid går hun videre og bliver fanget af duften uden for billedet. Hun prøver at komme under de ting der står foran og er ret overbevisende i sin adfærd. Jeg vurdere at hun arbejder med en utilgængelig kilde. Det var ikke tilfældet. Kilden sad over stedet, og duften sev så ned herfra. Så vi fik et pænt nej.Der var ikke tid til at ærgre sig over det. Der var stadig to rum tilbage, og det næste var ret krævende.

20190907_101857

Det andet rum var svært at tage billeder af, men det bestod af denne repos, trappen ned af og så rummet der var nedenunder. I stedet for at kæmpe med gode billeder, besluttede jeg mig for at koncentrere mig om rummet. I rummet var der placeret en duft(og jeg kan simpelthen ikke huske hvilken). Cassi vil meget gerne ned af trappen, men det skyldtes mest det faktum at vi kom ud af en dør der lå lige overfor. Jeg bad hende om at afsøge reposen, og bagefter gik hun ned af trappen. Hun blev intens lige inden den sidste del af trappen, arbejdede lidt frem og tilbage og kom så med klokkeklar markering. Korrekt, og så videre. Jeg lod hende gå en tur gennem rummet ved foden af trappen, og bad hende gå ind under trappen blot for at tjekke. Da der ikke var den mindste interesse og at det var meget lidt sandsynligt at der var noget(dommeren ville slet ikke kunne se hvad vi lavede derinde), smed jeg hende op af trappen og en tur mere hen af reposen, for så at melde færdig. Under banegennemgangen viste det sig at der kun var en duft her, så vi fik også point for færdigmeldingen.

20190907_101944

Sidste rum var et lille mødelokale. Cassi kommer ind og viser tydeligt at der er noget fært et sted på bordet. Hun arbejder lidt med det, men bliver så fanget af en ny duft. Ude til venstre står en reol og på den en potteplante. Under den var der placeret en duft. Hun markerer på den. Og vi får et korrekt. Her træffer jeg en beslutning. Jeg ved at der er en duft på bordet. Cassi har vist det. Men jeg ved også at hun er på nippet til at gå i stressmode. Det er et lille rum, og det er bare en dårlig cocktail, især når vi skulle ud på et udesøg bagefter. Så jeg vælger at færdigmelde rummet.

Udesøget, 2 dufte, 4 min

20190907_102235

Den ene duft sidder ved den grå beholder. Færten blev båret hen mod den væg overfor, og det snød i den grad Cassi. Billedet viser desuden den vinkel vi startede søget med.20190907_102238

Anden duft sidder under det første vindue fra højre.

Jeg lader Cassi arbejde uden line. Det har hun det bedst med. Det kræver dog at jeg af og til er ret hurtig(jeg måtte løbe lidt) for at følge med.  Hun arbejde først med væggen på det første billede, og ville derefter gerne ned mod bordebænkesættene. Da hun ikke har været inde i indhakket med døren kalder jeg hende tilbage. Umiddelbart er der ikke voldsom meget adfærdsændring. Hun arbejder sig lidt rundt ved bordene uden at vise nogen adfærdsændring. Jeg beder hende om at afsøge fliserne i område, just in case, og så går vi turen tilbage. Da vi når området på første billede igen er der en tydelig interesse for væggen. Hun knokler frem og tilbage, bevæger sig af og til lidt op, men ikke nogen tydelig markering. Pludselig drejer hun ned af stien langs den anden mur med hele næsen i sky(det er første gang jeg har set det). Jeg ved med det samme at det betyder en af to ting. Enten er der en duft langs væggen eller evt.  noget på lampen. Hun kigger selv kortvarigt på lampen og slår fra. Jeg kalder hende hen til væggen og animerer hende til at søge opad og få sekunder efter fik jeg en markering og korrekt. Jeg beslutter at sende hende forbi det sted hvor hun slog ud før(og desværre ikke ind i rummet ved døren igen), og da der ikke er nogen reaktion, så melder jeg færdig. Der er ingen grund til at tæske hende mere igennem det søg.

Cassi var klar til at gå ind og få et forsøg mere med indesøget, men nu var det tid til en pause.

Beholdersøg, 2 dufte, 23 beholdere, 2 min

20190907_102506

Beholdersøget har altid været det moment Cassi bryder sig mindst om. Hun har en tendens til at slå over i enten et inde eller udesøg, hvis muligheden byder sig. Hun er dog efterhånden gået med til at blive holdt i ørene og søge på de beholdere man anviser hende. For en gangs skyld fulgte vi min plan for at komme rundt(jeg måtte dog kalde hende væk fra husmuren). Første søg finder vi i rækken langs væggen, den anden i cirklen rundt om flagstangen. Herefter tog vi de tre beholdere hen mod vores startpunkt og jeg meldte færdig. Ingen grund til at pjatte mere rundt med det, for der var absolut intet der tydede på at der var flere dufte gemt.

Køretøjssøget, 0 dufte, 3 køretøjer, 3 min

20190907_102556

Cassi arbejder ganske nydeligt. Ved den lille havetraktor(bag busken) viser hun interesse, og jeg begår en fuldstændig begynder fejl, jeg bliver der, og så bliver jeg der lidt længere. Og nå ja, lad os da gå væk derfra for lige at søge lidt mere på den. Cassi bliver desperat, for hvor h*** er den duft. Hun forsøger alt hvad hun kan, og så melder jeg pludselig fundet. Virkelig flot, og slet ikke Cassis fejl, for hun lavede slet ikke noget der mindede om en markering.

Og så var det ellers overstået.

Mens vi ventede på banegennemgang og efterfølgende resultater talte vi lidt om følelsen af at være til prøve. Den helt store forskel er den her følelese af at man ikke aner hvordan det er gået mht. at finde duftene. Det eneste man ved med sikkerhed er hvad man har fået korrekt eller nej til. Og så kom det svære, nemlig alle NW2-hundeførerne som rigtig gerne ville vide hvordan det var gået. Og vi ville supergerne fortælle alt, men da der skulle genbruges områder havde vi fået klare ordre på ikke at tale med nogen. Så alt jeg kunne sige var at min hund var præcis som forventet, at jeg var tilfreds med hende, men også at jeg havde meget at lære.

Endelig tid til præmieoverrækkelse. Cassi og jeg var de eneste der havde fået 25 point for beholdersøget, så vi vandt det moment og fordi det var HIF fik vi også en (mindre mundret) titel, nemlig NW3BHIF19. Køretøjssøget var eneste andet søg, der fik hunde igennem til 25 point. Samlet ender vi som nr. 2, kun et point efter 1. vinderen. I alt finder og markerer vi 5 ud af 10 søg korrekt, og kun et enkelt søg slår Cassi ikke ud på. Hun havde fået flere korrekt markeringer hvis jeg havde haft mere is i maven og brugt fornuften. Og det er jo netop det der er det sværere.

Det her var min lille beretning fra en debut vi har ventet længe på, og nu kan jeg slet ikke vente til næste NW3-prøve.

20190907_143637 (1)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *