Årets første konkurrence…

I går var det endelig tid til at tage hul på årets konkurrencesæson. Egentlig skulle vi have været til rallykonkurrence i februar, men Cassi blev frygtelig syg i ugen op til og jeg var bange for at miste hende. Hun kom på skånefoder i små to uger og fik det heldigvis bedre. Vi måtte udskyde vores debut i champ i DKK, og som det ser ud nu, så kommer den ikke, for jeg vil hellere have hende i seniorklassen, så hun kan slippe for spring og alt for meget sit og dæk. Hun vil gerne, og der er som sådan ikke noget der forhindrer hende i at gøre det, men det driller en del.

Lørdag havde jeg været ude og dømme HTM hele dagen, og i ugen op til har vi på arbejdet været gennem en større fyrings- og forflyttelserunde på arbejdet. Nogle af de valg der blev truffet var vi mange som var chokerede og uforstående over for og det har i det hele taget været en hård omgang. Så træning er ikke det vi har gjort os mest i.

Så her følger en lille fortælling af min oplevelse af konkurrencen i går. Mest af alt fordi jeg synes fortællingerne om de danske konkurrencer bør komme fra dem, der rent faktisk stiller til start ved de danske konkurrencer.

Det første jeg kunne glæde mig over var at konkurrencen var dejlig tæt på hvor jeg bor, ja, og så var det min egen DcH-lokalforening der afviklede konkurrencen. Vi der skulle deltage i kl. 2 måtte først komme kvart over 2, så jeg havde tid til at have undervisning først. Cassi var med i bilen og så kørt vi direkte videre mod Falster. Ingen problemer med at finde frem, da jeg har været i Tingsted mange gange. Vi kørte ind ved Bruntofte rasteplads og Cassi kunne blive luftet lidt og jeg fik fjerne skillerummet i bilen, så hun havde god plads. Pludselig gik det op for mig at jeg i farten havde byttet rundt på nogle tider. Jeg havde planlagt at være fremme til kl. 13:30, fordi jeg huskede det som der hvor man måtte komme, men det var allerede 13:15, så vi kørte afsted. Det viste sig at man var lidt forsinkede med kl. 1, så der var ikke plads til os der kom til sidst. Efter lidt tid var præmieoverrækkelsen overstået og jeg afleverede bøger til indskrivning og fik hentet bilen. Og BONUS vi fik en skyggeplads og så et sted med god ro.

Endelig blev det tid til konkurrencestart. Først banegennemgang. Cassi og jeg skulle starte med udesøget, som var på et flisebelagt område i et hjørne, så der var også vægge at søge på. Derudover var der en masse ting placeret i området.

20190407_141306

Vi kom aldrig for alvor i gang med dette søg, da Cassi insisterede ved en af kasserne. Hun tog ikke nogen beslutning, men det kan hun typisk godt finde på, når den er utilgængelig. Der var ikke noget.

Andet søg blev indesøget, som man skulle op ad et par trapper for at komme til. Rummet var aflangt og smalt med nogle fussball-borde og billardbord. Ikke mange ting derinde, men udfordring kom af at alt stod meget tæt. Cassi arbejdede faktisk bedre end jeg gav hende kredit for. Der skete nogle ting i søget, som ikke var hendes skyld og som jeg kun kunne sparke mig selv bag i efterfølgende. Cassi fandt begge færte, men jeg manglede lige overskuddet til at tænke helt klart og derfor blev de ikke meldt fundet. Bagefter havde jeg egentlig mest brug for at summe over det der var sket i søget.

Tredje omgang bestod af først beholdersøg og derefter køretøjssøg.

20190407_140542

Cassi har aldrig haft den store glæde ved beholdersøget og som regel starter hun med at går ud og lave enten inde- eller udesøg. Hun kom dog hurtigt på rette spor og fandt først beholder. Hurtigt bagefter markerede hun endnu en beholder. Jeg blev lidt for insisterende og så gjorde hun noget hun ikke plejer, nemlig fejlmarkerede. Helt klart min fejl og noget læring her.

20190407_140721

Så blev det tid til køretøjssøget. Her var Cassi sej. Hun er lidt vild og man skal have fart på for at følge med. Hun fandt forholdsvis hurtigt begge dufte.

Så blev det tid til resultater. Med kun tre fundne(okay, fem for Cassis vedkommende) søg, vidste jeg godt at vi ikke havde vundet noget, dog rakte vores tid på køretøjssøget til en 3. plads i momentet.

20190407_174659

Hvis jeg ser på hele konkurrencen samlet, så har det som det har været de fleste gange en rigtig godt konkurrence. Dommere der tager sig tid til feedback og som også svarer på spørgsmål og ikke mindst lytter når der er ting man spørger nærmere ind til.

Der har været god plads(og det synes jeg generelt jeg oplever der er) når man har ventet på de enkelte søg. Jeg har selv en tæve, der ikke gider andre hunde, og i det miljø jeg oplevede i går havde jeg sågar kunne have haft Calle med uden at være bekymret for at få ro omkring ham.

Generelt synes jeg at der er en fantastisk stemning blandt deltagerne i konkurrencerne. Man møder god opbakning og nysgerrighed omkring det arbejde man laver i søgene.

Det eneste jeg savnede var en god kultur omkring selve præmieoverrækelsen. Her tænker jeg på at man da gerne lige må give hånd til hinanden. Jeg har været i konkurrencer en del år, og normalt er det kutymen at de placerede siger tillykke til hinanden. For mig er det en del af god sportsmanship.

Rigtig mange tak til arrangører, hjælpere og ikke mindst dommerne. Og så kan jeg jo glæde mig over at have fået ros for flot linearbejde(det bliver man vist nødt til at pleje når man har en hund som Cassi). Og nå ja, tak til alle deltagere.

Og så selvfølgelig allermest tak til min fantastiske Cassi, der for en uge siden blev otte år og stadig giver den fuld gas når hun laver Nose Work…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *