Ham der Calle…

IMG_3571

Er han ikke bare sød? Billedet her udstråler den dejlige personlighed, som jeg ved er i min dejlige Calledreng. Han er kærlig, venlig, af og til høflig, og mest af alt en rigtig glad dreng.

Desværre så skete der noget da han var omkring 18 måneder, som gjorde at han blev reaktiv på andre hunde. Hamrende ærgerligt, for han var faktisk rigtig fin til at læse andre hunde og havde det godt med dem. Det er faktisk det her, som er den absolut største udfordring. Konkurrencer er ligegyldige, for jeg vil bare gerne kunne tage ham med hen alle steder, og mest af alt bare kunne gå en tur med ham uden at skulle bekymre mig om han får et hysterisk anfald fordi vi skal forbi andre hunde. Han bliver langsomt bedre.

En ting jeg har fundet en løsning på(og som måske giver en større sandsynlighed for at han kommer med på tur) er hans forfærdelige gøeri når vi kører i bil. Det har været sådan at han i det øjeblik jeg har sat mig på forsædet, så starter han, og så kan det ellers forsætte de første fem til ti minutter. Det er forfærdeligt, og hvis jeg er presset på arbejdsfronten, så kan jeg simpelthen ikke holde til at køre med ham. Løsningen var faktisk ret simpel, det handlede bare om at skippe rutinen, og så få ham i bilen i god tid inden vi skal køre. Det har på nuværende tidspunkt resulteret i fem kørerturer UDEN lyd. Det har været ret tydeligt at han simpelthen bliver helt kørt op på vej ud til bilen fordi han bare skal ud og opleve verden. Og når han kommer i high arousal, så skal der ikke meget til før han gør. Jeg skal simpelthen sørge for at han havne i Varde før vi kører afsted(Varde er lidt en henvisning til et kursus jeg har været på med arbejdet om Low Arousal, og åbenbart er de jyder i Varde så rolige, at vi skal sigte mod at havne der).

50976896_1301743973298781_614298658266939392_n

Det med arousal arbejder vi generelt meget på, og det har en effekt. For et års tid siden kunne han slet ikke være i sig selv, hvis han først havde lavet et udfald og der gik lang tid før han var kommet sig. I dag så skal han bruge et par minutter, og så er han bare Calle igen. Han er også i langt højere grad i stand til at forholde sig til hunde på afstand.

Uanset hvad, så er han min lille, uartige Calle og jeg elsker ham for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *