Man skal ikke have dårlige nerver

50894835_1129427630570673_6859183292789293056_nNår man tager afsted til Nose Worktræning med Cassi, så skal man efterlade de dårlige nerver derhjemme, og så gøre hvad man kan for at bevare det kølige overblik. Grænser findes ikke for den unge dame(som ikke er klar over at hun bliver otte år om godt to måneders tid).

Hun hopper op på alt, hvis det betyder hun kan komme tæt på færten. Hun forsøger at finde en vej, hvor hun ikke skal tage turen i et hop, men er det ikke muligt så sætter hun af. Det samme gælder når hun skal ned igen.

Cassi har nerver af stål. Ting der bevæger sig, smalle steder, højder, hun klarer det hele. Og nogle gange har hun liiidt for stor tro på sine egne evner, og så handler det om at hjælpe hende med at træffe den rette beslutning, så hun ikke kommer galt afsted.

Hele verden kunne falde ned om ørerne på hende, og hun ville stadig forsætte med at arbejde. Her er bestemt ikke tale om en hund der har brug for en masse miljøtræning.

50288915_295833377739187_6736613730844409856_n

Tak til Merete for billederne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *