Det skal være sjovt…

Det er ikke alting, der er lige sjovt. Heldigvis synes jeg tit det er hamrende sjovt at træne mine hunde.

Cassi er enormt underholdende for tiden. Jeg kan ikke rigtig begribe hvor den ekstreme energi kommer fra. Måske prøver hun at leve lidt på sit look for tiden. Hun ser vanvittig langbenet og strømlinet ud. Hun er ikke den smukkeste border collie(men fortæl ikke hende det). Alt hvad vi træner skal helst foregå med 100 kilometer i timen, og det giver tit anledning til at sjove ting sker. Jeg vælger at se det som et tegn på, at hun virkelig har det godt for tiden. I dag fik hun lov til at løbe sammen med Calle, og det er sjældent at hun rigtig strækker ud.

Vi har arbejdet en del med fitness-øvelser de sidste par uger, måske det lige giver noget til overskuddet.

Og så et lille sjovt billede af prinsessen. I går trænede vi at stikke hovedet i en kurv(meningen var at låget ikke skulle slås op, men Cassi mente det gav bedre mening at stå oppe på kanten). Tror hun er ved at ramme sin bedste alder… Kreativ er hun da.

51216225_10156817486848954_664002077105586176_n

Jeg har været en del syg i denne uge. Og hvor har det dog været en gave, at vi har arbejdet meget med ro herhjemme. Calle holder ret meget fast i hvornår vi skal stå op(og det skal gerne være omkring klokken fem, da det jo er her vi normalt står op) og så skal der helst ske noget i løbet af dagen. Der har stort set ikke været noget denne gang. Han har været med ude og træne i dag, og han var bare top sej. Det der med at skifte mellem ro og arbejde går bedre og bedre.

50976896_1301743973298781_614298658266939392_n

Sidste weekend var jeg kreativ og fik lavet et nyt halsbånd til Callemanden. Bling for alle pengene, love it… Super skarpt, og farverne er så fine til en vild dreng…

IMG_3496

 

Og så er der sket noget ganske forfærdeligt… Jeg har forelsket mig i en maskine, der ville kunne åbne en helt ny verden for mig rent hobbymæssigt… Problemet med nye hobbyer er bare at de er dyre at komme i gang med… SUUUK… Måske der er måder at skaffe de penge på, for gad virkelig godt.

Nå, vil stoppe her. I morgen starter uge 5, den byder på kompetenceudvikling og åbent hus på arbejdet, nose worktræning hos Meretes Hundeskole, rally hos Marlene på panteren og rallykursus med Johanna. Det skal nok blive sjovt, og så skal jeg op til min søster og niece… Yeah…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *