For et par måneder siden valgte jeg at investere i noget nyt glas til kameraet. Det var også lidt med et løfte om at jeg så skulle ud og få taget nogle flere billeder. Det er ikke rigtig sket. Humøret har ikke været der 100%, og når jeg skal ud og tage billeder skal det være for fornøjelsens skyld.
Jeg har dog taget nogle billeder med det, og jeg bliver ikke mindre forelsket. Det er ikke for ingen ting at det objektiv er rost til skyerne for skarphed og er især anbefalet til portrætfotografering. Det sidste er nu ikke noget jeg gør mig så meget i. Jeg har dog generelt været glad for at arbejde med primes(objektiver med fast brændevidde), og jeg ville gerne komme lidt tættere på end hvad hhv. 50 mm og 100 mm kunne klare. Derudover så er det her jo et L-objektiv. Jeg har haft det i kikkerten i et års tid, og sagde til mig selv at på et eller andet tidspunkt, så…
Og på et tidspunkt blev det så dagen hvor jeg traf beslutningen. Det er dyrt, men fik sparet en de ved at få det hjem fra udlandet. Det tog noget tid før det kom hjem, og der blev ventet utålmodigt. Endelig kom det, og så skulle det jo testes på det som der ville være det typisk motiv.
Cassi gav en hjælpende hånd. Hun elsker at få taget billeder, når lillebror ikke lige er med. Behøver jeg at sige at jeg var tilfreds(klik på billederne for at se dem i stor version).
Senere kom det ud for at blive testet af, og det er tydeligt at man lige skal finde frem til hvilken blænde der passer bedst til formålet.
I juni var jeg til min nieces fødselsdag og fik taget nogle rigtig lækre billeder af skønheden. Super skarpt og farverne, wauv…
I dag besluttede jeg mig så for at gøre noget ved det. Det skulle ikke være forpligtende, bare en tur med Calle ind til byen og se hvad vi kunne få taget billeder af.
Igen, jeg blev ikke skuffet. Calle var godt nok en lidt besværlig makker at have med, for han mente ikke at jeg skulle bruge tid på at tage billeder. Men efter vi havde os en lille MUS-samtale blev vi enige om at han sagtens kunne gå og snuse mens jeg tog billeder.
Jeg har altid elsket at gå en tur ved borgen i Vordingborg. Især den lille botaniske have er et yndlingssted. Jeg skulle nok have været forbi for en måned eller to siden, for der var ikke mange blomster. Heldigvis kan man finde meget skønhed i ting, der er afblomstret.
Den dybdeskarhed… I LOVE IT!!!!
Der var dog også ting med lidt farve i haven…
Vi forsatte fra haven og gik en tur ned langs voldgraven. En ting jeg kunne konstatere var at kameraet ikke kan bruges til at tage billeder af bygninger. Ikke med mindre man var MEGET langt væk. Men det skyldes jo brændevidden. Jeg fik dog leget lidt alligevel…
Da vi var færdige med vores tur rundt om borgen fik jeg øje på en edderkop og dens spind, som jeg ville se om jeg kunne få noget ud af. Undervejs blev vi afbrudt, da der kom en forbi, som simpelthen ikke kunne modstå Calle. Calle, han var lykkelig, for alle burde faktisk være tvunget til at hilse på ham…
Billedet er nok ikke et teknisk vidunder, men ville se hvad jeg kunne gøre for at man kunne se det spind. Billedet er for øvrigt taget i et område med skygge. Det er det næste også. Og så kunne man jo bruge en blænde på 2 til noget… Så der blev leget lidt, og billedet her siger virkelig noget om objektivets dybdeskarphed…
Herefter besluttede vi os for at gå tilbage til bilen så vi kunne komme hjem igen. På vejen blev jeg dog lige nødt til at tage dette billede…
Ja, jeg er stadig forelsket i det objektiv, og har du muligheden… SÅ KØB DET… Du vil ikke fortryde…
Calle kom i bilen, fik noget vand, og så kørte vi hjem. Jeg så GLS manden kører ud fra tanken og besluttede mig for at se om jeg kunne hente den pakke, der skulle komme til mig. Det kunne jeg, så nu er der snart et blogindlæg på vej om metalprægning…