Jeg er ikke helt på toppen i dag. Tror det skyldes varmen. Så havde ikke planlagt at hundene skulle ud og lave noget særligt. Men kørte alligevel en tur ud på træningspladsen for at lave noget med dem begge. Planen var at hvis det store monstrum af en maskine(den er vist til at sortere sten i grusgrav) stadig var der, så skulle der arbejdes med at søgene ikke skulle være på selve maskinen, men de ting der var omkring den. Maskinen var væk, og så måtte jeg på nye planer.
Jeg har opdaget at det giver rigtig god mening for Cassi med de lange søg. Det får hende lidt ned i tempo, og tvinger hendes hoved til at komme med ind i kampen, så hun ikke bare fræser derudaf. Det giver stress, og en stresset Cassi har en tendens til at snuppe søgene. Så jeg besluttede at dette skulle være vores søgeområde.
De to lyserøde markeringer viser hvor færten er. Den længest væk sidder på en træstil og den tættest på i metalrøret. Vinden går på tværs af arealet fra venstre mod højre. Det der skulle arbejdes med var udholdenhed og det at arbejde i forskellige niveauer og med usikkert underlag. Jeg har filmet hendes arbejde(kommer senere).
Mens søgene fik lidt alder, hev jeg Calle ud af bilen. Vi trænede først lidt lydighed og selvkontrol(som for Calles vedkommende ligger på et meget lille sted, når det drejer sig om legetøj og man kræver at han skal lave lydighed). Han kan rigtig mange fine ting, men selvom jeg er vildt glad for hans drive og arbejdsiver, så skal min næste hund slet ikke op i det gear, for det er næsten ikke til at håndtere. Til sidst fik han lov til at lave lidt agility. Det har vi ikke arbejdet med længe, men selvom han sjuskede med nedrivninger, så arbejde han til UG handlingsmæssigt. Ja, se ham bare lige på denne video:
Vi har over det sidste halve år døjet en del med meget følsomme poter. Heldigvis kom der ikke hul på dem denne gang, men han fik heller ikke lov til at give den så meget gas, som han egentlig kan.
Og så blev det tid til Cassis søg. Jeg havde på forhånd besluttet mig for at holde mig ude af området lige så længe jeg vurderede at hun selv kunne arbejde, og at jeg ville belønne ved et frys bare det varede et my af et sekund. Hun skal ikke holde det, men jeg skal se at hun markere. Grunden til dette er at hun blevet noget overfladisk. Hun gør det også i videoen, har konstateret at duften er nok her i område og fortæller mig det ved at kigge på mig. Hun bliver nødt til at være mere præcis og begynder så at arbejde.
Det blev som sædvanligt filmet.
Mine egne tanker om det jeg ser.
- Det er nok ikke udholdenhed og tryghed som er det der kræver mest arbejde med hende. Det klarer hun fint. Jeg var et kort øjeblik bekymret for om hun kunne finde på at springe ned i starten, men hun er dog fornuftig nok og vælger en anden rute. Det er heller ikke et problem for hende at arbejde stort, bliver hun en smule mere grundig i sit søg, så vil hun nemt kunne klare de store rum, der kommer når vi rykker op i klasserne.
- Jeg ser en hund, der vist har meget godt af at duften ikke er der hvor hun tror det er. Det er tydeligt at beholderne på hjørnet er meget interessante, og de bliver tjekket grundigt flere gange. Men der er altså ikke noget. Jeg har dog været henne og røre ved dem. Da det går op for hende at der ikke er noget, bliver hun en smule afhængig af mig, for det blev lige pludseligt svært.
- Jeg bemærker at da hun er ved første fært faktisk har næsen inde over og står stille et split sekund. Jeg kender hende dog, og kan se at hun ikke markerer. Og ganske rigtigt så arbejder hun videre efterfølgende. Jeg vil helst ikke belønne før jeg kan se at hun viser nu er den fundet. Hun er ved at være så god til at arbejde i de her miljøer, så det forventer jeg hun kan. Kort efter kigger hun på mig, men har dog ikke markeret på noget inden. Jeg ved hun har færten, og jeg ved den driller hende. I det metal hvor færten er placeret er der hul hele vejen igennem, så det kommer ud fra enden. Udover det, så er der hul både over og under færten. Det er tydeligt at se på den måde hun arbejder på også. Da det går op for hende at hun ikke får noget ud af det, så vælger hun at blive grundigere og giver mig den markering jeg ønsker at se.
- Ved første ført er det desuden dejligt at se hvordan hun kommer ind over færten og hurtigt vender for at komme tilbage til den. Hun har dog været forbi det sted et par gange uden at slå det mindste ud. Så noget tyder på at hun har brug for at være mere grundig.
- Da hun sendes afsted igen er hun påvirket af at det har æret noget svært og jeg går med hende ind. Jeg var fast besluttet på ikke at gå med op på kanten, og hun havde egentlig bare brug for den støtte der var i at jeg var der. Hun kommer derop, arbejder lidt rundt og vupti, så kan man se hun har færten og hun går hen og markerer. Igen, hun skal ikke holde den, jeg skal kunne se hvor hun sætter næsen og holder sit frys, og så OK.
Og så fik hun afslutningsvis besked på at smile til kameraet. Masser af glæde hos den unge dame.
Nu vil jeg så lade mig plage lidt af dårlig samvittighed over en glemt aftale. Eller ikke glemt, men over at jeg fik byttet rundt på to datoer. Det kræver nok en eller form for “Jeg har sgu kvajet mig”-ting…