I søndags var det et år siden den første officielle Nose Work konkurrence blev afholdt( og i går var det et år siden at Cassi fik sin NW1 titel). Vi fejrede dagen ved at køre den lange vej til Rungsted for at deltage i vores 13. officielle Nose Work konkurrence, den 11. i kl. 2. Det var en rigtig fin konkurrence, udfordrende omgivelser, da vi var nede på en havn, hvor der var rigtig mange mennesker på grund af det fantastiske vejr.
Jeg var selv kommet i rigeligt god tid. Det kan jeg godt lide. Det krævede lidt tid at finde et sted at parkere, men jeg lykkedes med at finde et sted hvor bagenden af bilen kunne være i skygge og jeg kunne have bagsmækken åben(er så glad for at bilen kan låses med den åben) og så fik jeg lagt vores alu-tæppe over forruden, så solen ikke bagte der. For at sikre mig at hun ikke pludselig stod i sol, så tjekkede jeg jævnligt op. Heldigvis var der ikke langt mellem bilen og det sted hvor vi sad.
Jeg nåede at være med til at klappe af kl. 1 hundene, og så var der lidt ventetid før vi havde gennemgang. Det var nogle spændende arealer. Cassi og jeg skulle starte med beholdersøget og indesøg, og bagefter køretøjssøg og udesøg. Jeg kunne holde øje med hvem der var klar fra det sted hvor vi sad, så da den før mig gik op hentede jeg Cassi i bilen og gik op i venteområdet. Jeg havde taget en flaske vand med, og det var klogt, for Cassi var blevet tørstig bare på turen derop. Endelig kom vi ind, og Cassi var klar. Hun fandt ret hurtigt og sikkert det første søg i beholderne, og så gik der indendørssøg i hende. Jeg prøvede at overbevise hende om at hun skulle koncentrere sig om beholderne, men hun ville ikke lytte efter. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive lidt småirriteret på hende og valgte så at stoppe søget(min fornemmelse sagde mig at der var omkring 15 sekunder tilbage, og når hun ikke havde færten det, så ville det ikke ske). Videre til indesøget. Her fandt vi aldrig hinanden i vores samarbejde, og hun endte med en fejlmarkering.
Jeg kunne godt mærke på hende at selvom hun var glad, så var hun også enormt stresset, og så arbejder hun bar ikke optimalt. Så i stedet for at sætte hende tilbage i bilen, så blev vi ved min stol og hun var hos mig. Jeg skulle holde lidt øje med de hunde der kom forbi(to gange var hun klar til at spise en anden hund, fordi den kom løs hen til hende), men hun lå bare stille og roligt og sugede indtryk til sig. Det er på et af de punkter at man kan mærke at hun er ved at være en voksen dame.
Mens vi ventede på anden omgang af søg, så fik vi talt lidt omkring det her med at der ikke rigtig er nogen der har fået nogen pinde i kl. 2. Er det for svært? Min egen holdning er, nej, det er ikke for svært. Vores hunde kan godt, tit er det os der får lavet problemer for vores hunde. Jeg har selv begået den fejl at vi kun manglede et enkelt søg og jeg så stillede mig lige foran hvor færten var fordi jeg ikke var dygtig nok til at læse min hund. Samtidigt så tror jeg at den her sportsgren nok er den der kan byde på det mest brede spektre af ting man skal kunne. Der kan justeres på så mange ting. Nogle gange skal man også have det sidste held med sig, som gør at man støder lige på det setup som matcher lige præcis ens egen hund. De to søg der var i indesøget kunne Cassi sagtens have fundet hvis hun havde haft hovedet med sig. Samtidigt skal vi også huske på, at med de krav der stilles i en kl. 3, så skal det heller ikke være legende let at komme igennem en kl. 2. Og lige ved denne konkurrence, så var der intet som gjorde konkurrencen specielt sværere end det var ved den konkurrence, hvor jeg fik en pind i juli sidste år. Tiden var god til at finde det man skulle finde, søgene var placeret i rimmelig højde(intet i 160 cm), og der var forstyrrelser, som dog kun få hunde slog ud på.
Efterhånden blev det tid til vores anden omgang af søg. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg kunne forvente af Cassi, for det havde været ret miserabelt i første omgang. Hun startede igen med at ville søge langt ud i hende køretøjssøg, men ville dog lytte, og ligepludselig gik det stærkt. Først en solid markering på det første søg, og så blev den anden fundet. Jeg havde svært ved at høre om det blev godkendt, så blev helt i tvivl. Jeg huskede dog at færdigmelde. Udesøget lavede hun næsten så perfekt som det kunne gøres. Vi startede med line på, men måtte tage den af hende, for hun er hurtig og jeg kunne ikke altid følge med igennem de steder hun passerede. Igen, to lynhurtige fund. Dygtig pige.
Så var det tid til at vente på resultater. Jeg havde ikke anden fornemmelse end at jeg vidste hun havde været hurtig på de to sidste søg, og det at hun kan lave så flot arbejde, viser bare at hun virkelig er den stjerne jeg synes hun er. der blev råbt resultater op, og Cassi vandt udesøget i overbevisende stil og blev nr. 2 i køretøjssøget. Samlet endt vi som nr. 4.
Og så var det bare at køre den laaaaaange tur hjem. På vej hjem klappede jeg mig selv lidt på skuldrene over at lade hende få tid til at finde sine søg, når hun var der og for at være tro mod vores starter(om ikke andet så i de sidste to søg). Tak til Birgitte og Katja for en dejlig konkurrence, og til Merete og Aino(iklædt fantastiske flot tøj) for spændende søg.
Nu vil jeg tage ud og træne Nose Work hos Merete. Det er ugens absolutte højdepunkt.