Jeg har haft den bedste weekend længe. Og den har været ventet med spænding. For noget tid siden sagde jeg ja til at dømme i Hangar 17. I sommers blev jeg godkendt som HTM-dommer i DKK, så det ville blive min debut som dommer.
Når jeg nu alligevel skulle over til Hangaren(til de uindviede så er det en køretur på 315 km), så valgte vi at tage Nose Workkonkurrencen med om lørdagen.
I fredags var der julefrokost på arbejdet. Jeg havde besluttet mig for at køre tidligt, for der er lang vej til Rønde, når man skal være der lidt over 9. Julefrokosten var super hyggelig, og jeg kom derfra i god tid.
Lørdag smed jeg hundene i bilen kvart i seks, og så var det ellers af sted. Der er heldigvis ret fredeligt sådan en lørdagmorgen, og det var først da vi nåede Jylland, at der kom lidt flere biler på vejene. Lidt over 9 var vi fremme og så skulle hundene lige luftes inden indskrivning og banegennemgang.
Det var nogle spændende søg, som umiddelbart ikke lod til at være forfærdeligt svære. Jeg tror at mange af os blev klogere da vi først have været på banen. For vores eget vedkommende, så skulle vi ind som de næstsidste i klassen, så der var ikke meget at se. Der var nogle der gerne ville med ind og se Cassi arbejde, og vi kunne desværre ikke vise noget specielt godt, for hun lavede forholdsvis hurtigt en fejlmarkering i begge søg. Lidt frustrerende, for det er noget hun ellers aldrig gør. Da vi var blevet så hurtigt færdige med søgene, så var der lidt ventetid før vi blev sendt videre ud for at lave de sidste to søg. I udesøget var hun slet ikke på, hun havde fært af noget, men jeg syntes hun rodede noget rundt, og for at have lidt at arbejde med i det sidste søg, valgte jeg at færdigmelde hende. Sidste søg var køretøjssøget, som bestod af en lift og en hestetrailer. Cassi fandt og markerede ret hurtigt på det ene søg, men jeg var i tvivl om hun virkelig mente det, for hun havde jo lige lavet to fejlmarkeringer. Så hun blev bedt om at markere igen og så forsatte hun videre. Der gik dog ikke lang tid før hun vendte tilbage til stedet og kom med endnu en markering, og for at sikre sig at jeg nu også fattede at hun havde fundet søget bed hun i køretøjet(heldigt det var en trailer). Vi arbejdede videre med søget, fik en melding om at der var 30 sekunder tilbage og efter omkring 20 sekunder færdigmeldte jeg søget. Hun virkede ikke til at have fært af noget, og jeg vurderede at hun ikke ville kunne nå at finde noget, så jeg færdigmeldte søget. Det skulle vise sig at være ganske fornuftigt.
Efter alle var færdige stod det klart at der vist havde været rigtigt svært. Vi fik nogle fornuftige snakke om hvilken betydning bl.a. frosten kunne have og var ret enige om at der vist ikke var noget behov for en kl. 3 pt. Hunden der vandt på dagen havde fundet 3 ud af de 8 søg. Heldigvis så var stemningen og humøret i top. Cassis køretøjssøg indbragte en 3. plads på det søg, så det var godt jeg fik færdigmeldt søget.
Cassi med sin fine gule rosette. Hun blev lidt fornærmet fordi jeg ikke ville have at hun skulle spise sne.
Jeg besluttede mig for at se kl. 1-hundenes søg efterfølgende. Tiden skulle jo bruges på noget fornuftigt. Det var meget spændende, lærerigt og i nogle tilfælde ufatteligt underholdende. Især sidste hunds forsøg på at komme meget tæt på færten i beholdersøget, som resulterede i at den pludselig gik rundt med beholderen på hovedet. Heldigvis var hunden ret cool, og rystede kassen af og lavede så en super fin markering. I det hele taget var der mange hunde og førere der arbejde super pænt sammen.
Da alle havde været igennem og der var delt præmier ud, sagde vi på gensyn og så kørte vi mod Grenå, hvor vi havde booket et hotelværelse. Hundene havde siddet en del i bilen, så vi tog på stranden og gik en tur i klitterne i den sidste eftermiddagssol. Koldt, g det var en fordel, for så var sandet til at gå på.
Calle syntes der var godt med en strandtur. Cassi var bekymret for om hun skulle i vandet.
Efter lufteturen kørte jeg ud for at få noget at spise, og så tjekkede vi ind på hotellet. Vi havde fået et fint værelse, som tydeligvis var brugt til hunde før, men det var kun en fordel hvad angår priserne. Hundene fik et ben hver at tygge i, Calle blev sendt i buret og var helt stille ind til næste morgen og Cassi startede med at lægge sig under en stil i protest over ikke at kunne være under sengen, som hun elsker at være derhjemme, og endte med at smutte ind i sit eget bur. Næste morgen havde hun fundet vej til fodenden.
Cassis stille protest over ikke at kunne være under sengen.
Da vi overnattede i Jylland, kunne vi sove længe og tage os god tid om morgenen. Hundene blev luftet og jeg fik pakket alle vores ting sammen. Jeg fik spist morgenmad på hotellet og så tjekkede jeg ud. Det blev til en glædelig overraskelse, da det kun kostede omkring 440 kr. for overnatningen. Det synes jeg altså er helt i orden.
Kvart i ni var der gang i bilen og vi kørte tilbage mod Hangaren, hvor vi var fremme kvart over ni. Hundene blev hurtigt luftet og så var det tid til at sige hej til alle HTM-vennerne, som man ikke havde set i alt for lang tid. Da hverken Cassi eller Calle kan gå med mig i ringen, så har vi været lidt fraværende på det sidste ved konkurrencerne.
Efter en hurtig dommerbriefing og velkomst til alle deltager gik vi i gang. I første omgang skulle alle freestylehundene dømmes. Der var rigtig meget superflot arbejde. En del af ekvipagerne havde jeg ikke set før, og det er altid spændende at se noget nyt. Især nogle af numrene står særligt tydeligt. Primært fordi det gav en et stort smil på læben.
Herefter havde jeg en pause indtil heelwork-klasserne var færdige. Jeg fik talt lidt mere med vennerne, fik lidt frokost. Hundene blev luftet, og så var det ved at være tid til at dømme igen. Denne gang stod den på sandkasseklassen(nåhr nogle søde unghunde <3), 6+(bliver altid imponeret, for det kræver en del arbejde at arbejde med en enkelt hund, men at skulle arbejde med endnu en makker, wow!) og så en For sjov kl. 1 med mange tilmeldte. Igen var der en masse rigtig pænt arbejde. Det bliver spændende at følge alle fremover.
Da alle de officielle klasser var overstået, var der lige tid til en hurtig tissetår for både mig og hundene, og så var der præmieoverrakelse og så var det tid til at dømme færdighedsprøver. Det er lidt anderledes at skulle dømme færdighedsprøverne end de almindelige klasser. Man er på, på en helt anden måde. Nogle af de hunde jeg havde til prøve havde lidt svært ved at håndtere de forstyrrelser der var omkring dem, og jeg gjorde hvad jeg kunne for at give dem en god oplevelse.
Den prøve jeg nok kommer til at huske resten af mit liv var Liv og Kiwis prøve. Da de forsøgte sig med targetøvelsen i prøver 3, så gik lyset ud netop som hunden dykkede ned efter target. Det var ret sjovt og pudsigt at det lige skulle ske. Jeg besluttede mig for at vi skulle se øvelsen endnu en gang, og Kiwi gjorde det bare så super fint. Igen var der så meget fint hundearbejde.
Klokken var nu lidt i seks og der blev delt præmier ud for færdighedsprøverne. Herefter kunne turen gå hjemad, og det var næsten ikke til at være i sig selv, fordi det bare havde været så dejlig en weekend. Det helt fantastiske ved HTM-konkurrencerne er det gode sammenhold der er i mellem folk. Det er som om alle bare bekymrer sig om alle og vil dem det bedste. Det skyldes formentligt at sporten stadig ikke er kæmpe stor og at alle kender alle. Det er bare så fedt.
Et kæmpe stort tillykke til alle med deres flotte resultater. I har alle arbejder super flot, og jeg ved hvilket arbejde der er lagt bag de programmer, man viser.
Også tak til Anja og Johanna for at være nogle ildsjæle. Det beviste I begge igen denne weekend.
Tak til alle fire meddommere(Anja, Johanna, Mette og Mia) for de gode timer sammen bag dommerbordet. Lover at jeg aldrig mere kalder mig selv for en Ninja 😛
Og tak til folkene i Hangar 17, som opvartede os om søndagen og til Katha fordi hun lagde “hus” til.
Den smukke juledekoration, som jeg bl.a. fik i gave.