Normalt er det Calle, der bliver kaldt for ninja’en, men når det drejer sig om Nose Work, så er det Cassi der er en Ninja.
I sidste weekend var vi til konkurrence. Pt. den konkurrence hvor det er gået dårligst for os i kl. 2, hvis vi ser på resultaterne. Det var der nu nok flere grunde til. Bl.a. brugte vi 15 sekunder på køretøjssøget på at få et ja-tak. Prinsessen valgte hele tre gange at hoppe op af traileren, som var det ene køretøj. Læringen her er at vi fremadrettet afsøger det der giver mest sandsynlighed for berøring som det sidste. Begge søg sad forøvrigt på det andet køretøj.
Jeg var formentlig lidt påvirket af det da vi gik videre til beholdersøget. Indrømmet, jeg var der ikke 100 % for min lille hund, og hun var ret meget på egen hånd. Hun knoklede, men vi fik en fejlmarkering.
Herefter var der en pause til de næste to søg. Hele vores hold havde skyndt sig hen for at holde sig klar, men der var væsentlig længere ventetid end beregnet. For at kunne udnytte det sidste dagslys, blev vi sendt ud på udendørssøget før indendørssøget(selvom det omvendte var planlagt). Cassi var fantastisk. Knoklede løs og fandt hurtigt begge søg. Og oven i hatten lavede hun de flotteste markeringer. Jeg fik dog så travlt med at fortælle dommeren om hvor dejligt det var at hun endelig fandt noget, at jeg glemte at færdigmelde. Det var lidt dumt.
Indendørssøget gav et enkelt fundet søg.
Konkurrencen var klubmesterskab for Border Collieklubben, og udendørssøget gjorde Cassi til klubmester i det søg, mens vi samlet blev nr. 3.
Jeg kan dog glæde mig over en supermotiveret og glad hund, som gav den fuld skrue.
Dagen efter var der også konkurrence, men vi skulle ikke afsted. Cassi blev dog kåret som årets NW-hund i Border Collieklubben. Så topsejt…
