Viborg og dogdancing

Puha… Selvom jeg i dagene op til weekenden havde problemer med min hotelbooking, så lykkedes det hele alligevel.

Jeg har i år brugt min sommerferie på en del kurser. I juni stod den op Nose Work, i juli Selvkontrol og mere Nose Work. Og her de sidste tre dage har den så stået på yderligere tre kurser.

Men vi skal lige nogle dage længere tilbage. Lørdag morgen smed jeg Cassi og Calle i bilen og så kørte vi de knap 300 km til Viborg. Jeg har egentlig ikke så meget mod at køre langt, men phew,  det lange stykke landevej ind mod Viborg var godt nok kedeligt. Klasserne skulle starte kl. 10:15, så vi skulle ikke alt for tidligt afsted. Jeg skulle ikke selv deltage med mine hunde, men i stedet skulle jeg sidde dommeraspirant for de to første klasser, HTM3 og FS3. Det her bliver sidste gang ude som aspirant, og det var anderledes, fordi jeg alle gange sad som aspirant hos udenlandske dommere. Det var rigtig spændende at få indblik i flere dommeres syn på det der præsteres, men også at få talt om sporten og hvordan det foregår i andre lande. Om lørdagen sad jeg aspirant hos franske Corinne Médauer, og deres måde at dømme på er både anderledes, men det er fremgangsmåden også. Her sidder der en dommer og efter hver performance gives en mundtlig tilbagemelding.

Det var også interessant at få en snak om hvad der var vigtigt for hver af os. Og så var det jo helt fantastisk at se en masse fantastisk dygtige ekvipager.

Efter at have siddet aspirant skyndte jeg mig ind til byen for at lave check-in og så kørte vi tilbage til IEC. Jeg fik set en masse flot arbejde, og det var især spændende at se de udenlandske handlere, som man normalt ikke ser. Der var tid til at få talt en masse. Cassi kom med ind i hallen, og det var tydeligt at hun rigtig gerne ville lege med. Jeg blev spurgt om hvorfor jeg ikke melder hende til i træningsklassen, så hun i det mindste får lov at føle at hun er rigtig med. Og det tror jeg at vi gør næste gang.

Dagen blev noget længere end forventet og da jeg havde voldsomme problemer med at finde parkeringspladsen til mit hotelværelse, var jeg først hjemme omkring klokken otte. Og efter en gå tur med hundene og en kamp for at få Calle op af trappen, blev der spist aftensmad og så var det i seng.

Søndag stod den på endnu en konkurrence dag, hvor jeg skulle sidde med i FS3 og HTM1. I FS3 sad jeg sammen med Anita Axelsson fra Sverige, og det var igen rigtig spændende at sidde med en udenlandsk dommer. Samtidigt var det også interessant at dømme samme klasse en gang til og så have alle præstationerne fra dagen før i hovedet. Så var der en lang pause, for FS3 var første klasse op dagen og HTM1 næstsidste. Imellem tiden fik jeg givet en hånd med en DJ-tjans. HTM1 var sammen med Corinne, og det var hurtigt overstået, da der kun var to hunde. HTM3 var en fornøjelse, ikke mindst fordi der var to hundevenner, som i den grad fik revanche fra dagen før. At se deres glæde og ikke mindst den indlevelse der var fra folk uden for ringen. Det er bare det der gør at man bliver en smule mere forelsket i denne fantastiske hundesport.

Så blev det mandag og det var første dag med kursus. Første dag stod på Jules O’Dwyer, vinderen af Britains Got Talent. Jeg havde valgt at tage afsted uden hund alle dage, og lige dette kursus fortryder jeg at jeg ikke havde Calle med. Primært fordi der var en del ifht. den type hund Calle er. Men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Det var ret givende, og der blev sat nogle ting på plads, og der er nogle rammer, der skal sættes op over for den unge herre. For han tåler ikke gråzoner. Og så er der nogle tricks vi skal arbejde med.

Efter kurset tog vi en lidt længere gåtur og kom forbi domkirken, og selvfølgelig skulle hundene have taget et billede.

Tirsdag stod den på verdensmester i HTM Polina Il’ina. Hun havde en del guldkorn, som kunne bruges, selvom jeg ikke selv dyrker HTM. Det var også interessant at høre om hendes syn på indlæringen og arbejdet med positioner. Og ikke mindst at opleve en der lige kan spotte den lille ting, der kan få hunden ind i den position den ønsker, hvis den har tendens til at falde ud. Jeg fik også nogle ideer til hvad jeg måske kunne gøre ifht. Cassi der i sin pladsposition har en tendens til at gå lidt for langt frem.

Og så blev det onsdag og tid til Lucka Plevová. Lucka og Jump vandt den internationale freestylekonkurrence på Crufts i år og blev nr. 2 sidste år. Og hold nu op, det var meget inspirerende. Primært fordi hendes måde at træne hund på er noget anderledes end det vi normalt møder her i Danmark. Og det hun forklarede gav super god mening. Kort sagt gik det ud på at komme problematikken med at give kommando og håndtegn samtidigt til livs. Hvis man gør det, så blive hunden ofte forvirret og kan slet ikke nå at være forberedt på at udføre øvelsen. Igen noget at tænke over ifht. ham energibomben Calle, men også når jeg tager Cassi med ind på en rallybane.

Lidt i seks gik turen hjem mod Sjælland, og kvart over ni var vi hjemme. Jeg har allerede arbejdet lidt med de tanker og ideer jeg fik til arbejdet med Calle.