På tur til Fyn og Smørum

Den sidste uges tid har været ret hektisk. Jeg var forbi arbejdet for at skulle færdiggøre nogle skemaer og endte med at sidde og vente en time på supporten og efterfølgende blev der brugt samme tid på at få løst de problemer der var. I sidste ende viste det sig at det gav bedst mening at vente til efter 1. august, hvor 2017 er kørt ind som standard.
Jeg skulle så alligevel op ad i landet, for jeg havde en aftale om et meget vigtigt møde med en meget vigtig pige, nemlig min lille nye niece. Egentlig synes jeg at babyer sjældent er kønne, men den her lille pige, hun er nok noget af det smukkeste jeg har set. En lille guldklump.

Lørdag skulle turen så gå mod Fyn, hvor der blev afholdt de første prøver i NW2. Prøven var først efter kl. 14, så der var godt med tid til at komme derover. Vi kom i god tid, og der var også tid til at klappe af dem der havde været oppe i NW1. Da de to prøver var på samme arealer, så var der ingen mulighed for at se deres hunde arbejde. Så blev der afleveret startbøger, og vi der skulle op fik tid til at tale sammen inden der var banegennemgang. Cassi og jeg skulle ind som nr. 3, så der var god tid til at se de andre hunde bagefter.

Vi gik søgene i to omgange, først beholder og indesøg og bagefter køretøjssøg og udesøg.

Tror vi blev lidt “skræmte” over pladsen som beholdersøget fyldte på banegennemgangen, og min første tanke var, orv, bare de ikke flyver væk. Men kasserne var sat fast og røg ingen steder. Cassi arbejdede super systematisk og fandt hurtigt første søg og arbejede så videre. Så stoppede hun og lavede en super fin markering på en kasse, hvor der ikke var noget i.

Så kom turen til indesøget, og hvis jeg ser bort fra at hun ikke lige fandt vej gennem startmarkeringen, så satte hun ikke en pote forkert på det søg. Vupti, så havde hun fundet dem begge. Det ene søg var et højdesøg og det andet var helt nede ved jorden. Min fejl var så at jeg glemte at være hurtig til at færdigmelde.

Så var det tid til en pause for Cassi og jeg fik set de sidste hunde arbejde. Det var enormt lærerigt, og så er det noget lettere at læse en hund når den arbejder, når man ved hvor søget sidder.

Nu var det tid til de sidste to søg. Hun knoklede på i køretøjssøget og efter en del søgen fandt hun den første, som sad i trækket på en trailer. Den anden fik hun snuset sig hen i retning af, og markerer så noget langt væk. Så den var ikke korrekt.

Udesøget voldte os en del problemer. Hun arbejdede egentlig OK, men jeg gav hende ikke tid og ro til at finde helt frem til kilden, men forhastede mig og sagde fundet… Super dumt, for tror hun havde fundet den, hvis der var givet muligheden for det.

Så var der bare tilbage at nyde de sidste hundes arbejde og vente på resultater(og endnu en hyggelig snak med de andre). Jeg havde egentlig ikke nogen forventning om at det var gået særlig godt. Jeg kunne dog regne mig frem til at vi var bestået med en 3. præmie, da vi fik en efterfølgende banegennemgang. Jeg blev så ret overrasket over at vi endte som 3. vindere på dagen. Vi fik 50 point og 9 fejl(3 fejlmarkeringer, 1 glemt passering af startlinjen og 2 gange op på køretøjet). Man skal have 100 point og max 3 fejl for at få en pind. Cassi vandt også indendørssøget.

Så kørte vi hen til den BnB vi havde booket(Anitas Bed and Breakfast), fik spist vores aftensmad og så var det så småt tid til at gå i seng.

Søndag var det afsted igen. Der var god tid, for prøven skulle først starte lidt i tre. Vi fik snakket sammen i vores “NW2”-gruppe og så var det tid til prøve. Cassi skulle på som den første. Denne dag var der byttet rundt på søgene, så vi startede med køretøjssøg og udendørssøg.

Cassi var på i sit køretøjssøg og fandt først den ene fært og efter lidt problemer(og en tur under traileren med hovedet), fandt hun også den anden fært. Super tøs.

Udesøget klarede hun mindst lige så flot. Det høje søg måtte der lige kæmpes med. Men hun fandt begge søg. Det viste sig at vi fik et fratræk på 2 point for en stram line.

Efter lidt ventetid skulle vi i gang med beholdersøget og indesøget. Cassi var hamrende sej i begge søg og fandt alle fire uden fejl. Jeg var superglad, for det betød at hun havde fået de 100 point(på det tidspunkt troede jeg vi kun havde en fejl, men der var to til) og den første pind var i hus.

Så kom det spændende, nemlig præmieoverrækkelsen. Nu havde jeg jo hørt om hvordan det var gået for alle andre, så jeg vidste at Cassi måtte være 1. vinder(hun var eneste hund der havde fundet alle søg). Og jo, hun blev 1. vinder og første hund der fik 1. præmie i NW2(og indtil september vil hun også være eneste hund med det). Hun vandt desuden ude- og beholdersøget og blev nr. 2 i de to andre søg. Behøver jeg at sige jeg var super stolt af min lille rod.

 

I går var vi så afsted igen. Denne gang til uofficiel NW2 prøve i Smørum. Køretøjssøget og udesøget tog hun så flot. Jeg forsøgte mig med at tage snoren af hende i udesøget og det var tydeligt at vores arbejde med feltsøget var en fordel. Hun er supernem at dirigerer med.

Indesøget løste hun egentlig okay. Det var ikke hendes fejl, at jeg stod i vejen for hende. Hun fandt den ene fært, og der hvor den anden sad fik jeg hende slet ikke hen og arbejde.

Beholdersøget opfattede hun ikke som et beholdersøg, men i stedet som et indendørssøg, så hun slå slet ikke beholderne.

Alle tre dage har været utroligt lærerige. Jeg har bl.a. lært at jeg skal sørge for at få hende ud at arbejde i hele arealet og så skal jeg give hende tid til virkelig at sikre sig at hun har fundet sin fært. Jeg fik testet vores startsetup af i weekenden, det fungerede fantastisk og så fik jeg prøvet at arbejde uden snor i går.

Og så er der bare et fantastisk fællesskab. Sporten er jo stadig ny, og derfor er vi i NW2 ikke så mange. Det har altså en stor betydning.