De gjorde det igen… Andet er der vist ikke at sige. I DcH Jyderup formår de gang på gang at vise hvilken styrke der kan være i foreningslivet og det arbejde frivillige vil gøre. I weekenden blev der afholdt hundeførerweekend, og det var tredje gang jeg var afsted(jeg har været afsted hver gang siden jeg begyndte at træne hund, næsten). Første gang var vi afsted til en omgang arbejde med C-programmet. Det var den gang Cassi var “lille” og ramt af sin første løbetid. Anden gang var vi afsted til agility, det var desværre en lidt ærgerlig tur, da hun blev skadet. Jeg var også meldt til sidste år, da det var i HMC navn der blev afholdet et arrangement, men der blev Cassi meldt fra, da hun skulle til OEC og derfor var det kun Calle der var med.
I år stod den så på Nose Work. Dygtige Iben Marianne Krarup Pedersen. Jeg havde ikke helt besluttet mig for hvilken hund der skulle være med i weekenden, men fredag aften besluttede jeg mig for at det var Cassi der skulle på.
Jeg kom til Jyderup et kvarter før spisetid fredag(vi havde sendt ungerne på ferie og jeg skulle ud og spise med nogle kollegaer og så var det ellers hjem og pakke bil og køre mod Jyderup og på vejen måtte jeg lige forbi Jem&Fix for at købe nye pløkker og en presenning). Teltet blev hurtigt slået op og så var der lige tid til et par timers hyggeligt samvær og foredrag om Mentaltræning v. Iben Marianne Krarup Pedersen. Foredraget bød på en del AHA-øjeblikke og gav helt klart stof til eftertanke. Herefter gik turen ned for at få pakket ordentligt ud. Hundene blev luftet og så var vi klar til en god nats søvn.
Teltet er klar til at blive indtaget
Lørdag morgen stod vi op til fuglesang. Hundene blev luftet og efter morgenmad og fællesbillede, så var det tid til det vi var kommet for, nemlig træning. Vi startede med en times teori og bagefter lidt startindlæring. Der var stor forskel på hundene, en del havde ikke prøvet det før, nogle havde på introduktionskursus og andre var på en duft. Jeg tænker at det har været noget af en opgave at få alle i gang med noget, som fik dem til at føle at de fik lige det de gerne ville have, men den opgave blev klaret godt. Cassi havde lidt problemer med det arbejde vi lavede indendøre. Hun var ret hektisk og var ikke specielt fokuseret. Vi nåede næsten ind til frokost inden himlen den åbnede sig(tror jeg og en anden stod ti meter fra døren). Her stod en dejlig buffet og ventede på os.
Efter frokost kørte vi ned til betonfabrikken og så blev der arbejdet med udendørssøg. Og Cassi var denne gang topfokuseret og meget skarp i sit arbejde. Og endnu mere vigtigt, jeg blev testet i at læse hende.
Da klokken var 17(en time senere end planlagt) var vi færdige med at træne hund og så var det hjem og komme i bad, så man ikke lugtede for meget til aftenens fælles hygge med helstegt pattegris og raflespil. Det er en tradition med denne aften og det er så hyggeligt. Folk får vendt det de har oplevet i løbet af dagen og det lød som om alle var tilfredse(og trætte) efter en lang dag med hundetræning. Efter at have spist den lækreste chokoladekage med vaniljeis og jordbær gik jeg i seng. Jeg var ikke den eneste der var træt. Det var Cassi også. Calle følte sig nok en smule forsømt, men hans hoved var også godt brugt med alle de ting han havde skulle forholde sig til i løbet af dagen. Omkring klokken 4 måtte jeg dog op og på toilettet og det ville Calle også gerne så vi gik den lange tur sammen og nød den tidlige morgenfred sammen.
Cassi gik hurtigt i seng
Vi fik et par timers søvn mere og omkring klokken syv stod vi op, hundene blev luftet og jeg pakkede alt sammen, så vi kunne køre når vi var færdige.
Det kræver lidt at have en lille bil og skulle have både telt, hunde, bure m.m. med på tur.
Så stod den igen på morgenmad og efterfølgende træning. Vejret var noget mere vådt end det havde været om fredagen, men hvad gør det, når det nu er hyggeligt alligevel. Vores første søg var et udendørssøg, hvor jeg ikke fik at vide hvor mange sæg der var, så jeg skulle prøve at færdigmelde også. Og det er i de her situationer, hvor det bliver rigtig skægt, for så skal man virkelig kende og kunne læse sin hund. Jeg var så heldig at en af de andre filmede Cassi.
Dagen bød også på et udendørssøg mere, beholdersøg(som slet ikke fungerede) og et køretøjssøg(som virkelig kørte). Efter træning var der igen frokost og her stod den på den lækreste biksemad jeg har fået længe lavet af resterne fra dagen før. Mums, det var godt. Så blev der klappet af hjælpere og undervisere og der blev sagt farvel og på gensyn.
Det var en virkelig skøn weekend, hvor der både var læring og god mad. Endnu engang en kæmpe ros til ildsjælene i DcH Jyderup.