Ja, egentlig var det vel titel nr. 7, men i freestyle erstattes en titel, når man opnår en højere titel, hvilket faktisk giver ret god mening, da det jo giver sig selv at en hund nok også har en RBM når den er blevet rallychamp.
I går var vi igen afsted til Nose Workkonkurrence, og i modsætning til lørdag, så var vejret ikke noget at skrive hjem om. Det regnede hele dagen. Cassi var stadig i løbetid, så hun skulle på til sidst, og med en ret våd dag, så tænker jeg at det har været en fordel.
Som dagen før var der efter indskrivning orientering og efterfølgende banegennemgang.
Indendørssøget var i DKK’s lager, så der var igen en masse ting der kunne forstyrre og udfordre. Men efter dagen før, så vidste jeg at det skulle hun jo nok klare.
Beholdersøget var på en lang gang med to rækker af pizzaæsker.
Køretøjssøget var som dagen før med en bil og en trailer.
Udendørssøget var på en legeplads.
Og så kunne jeg igen sætte mig og vente. Jeg sørgede for at tanke op med lidt kakao(den var rigtig god og varmende) og så gik jeg ud for at orientere mig om hvor langt man var kommet og for at få en opdatering på om folk havde fået deres søg eller ej. Det er dejligt at kunne sige at jeg hver gang fik positive tilbagemeldinger.
Da jeg kunne se at man var ved at være færdig med sidste omgang gik jeg op, luftede Cassi en sidste gang og gav hende trusser på(denne gang med noget større succes). Og kort tid efter blev vi kaldt ind.
De første søg vi kom på var beholdersøget. Cassi bevægede sig i for hende roligt tempo ned gennem gangen. Stoppede pludselig op og bevægede sig tilbage og markerede så på en beholder. Da jeg er sikker på at hun virkelig har færten, siger jeg fundet og er super glad da dommeren svarer med “Korrekt!” jubel og så ud af søgeområdet, så hun kan belønnes. Jeg belønner ikke i søgeområdet, hvis der kun er et søg. Hun er så tændt på det her at hun sagtens kan tåle at komme ud af området, og så er det belønning nok for hende at finde duften og derefter få min meget glade jublen.
Så var det videre til Indendørssøget. Vi havde ikke så meget plads at starte op på, så jeg holdte hende tilbage og sendte hende ret hurtigt ind(jeg skulle ikke risikerer at hun stak næsen over startlinjen igen). Hun arbejder sig stille og roligt frem og er meget interesseret i porten, men jeg følte ikke helt at hun havde noget fært. Muligvis kan der have været lidt luft der kom ind udefra. Så bevægede hun sig videre og så kunne man se at hun havde noget fært, og så kom der en fin markering. Og hun havde “selvfølgelig” fundet det helt rigtige sted.
Næste søg var udendørssøget. Hun var superklar, men blev så en smule usikker, da jeg gik i gang. Det tog ikke mere end et splitsekund og så gik hun målrettet hen og satte sin næse mod legestativet og sagde, den er her. Hun flyttede hurtigt næsen igen, og jeg ved af erfaring, at man af og til lige skal vente på en ekstra markering, da hun kan snyde lidt. Men hun viste igen at det var her den var.
Køretøjssøget drillede hende lidt. Hun var meget interesseret noget bag på traileren og søgte op(og der vidste jeg jo den ikke kunne være, da der bl.a. var en corgi med til konkurrencen). Hun ville dog meget gerne undersøge, så der kom en pote på og så huskede jeg at have is i maven og kaldte hende ned. Og hun er jo artig, så hun gør hvad der bliver sagt. Vi kommer om traileren to gange, hvor hun er meget interesseret, men jeg kan fornemme at hun ikke har taget fært. Så jeg går med hende over til bilen, og da hun afsøger den side længst fra os, slår hun tilbage og finder færten.
Og så var det en realitet. Cassi havde bestået sin NW1.
Hun har været rigtig godt med tidsmæssigt, og havde det ikke været for den forsigtige pote på traileren var hun blevet 3. vinder på dagen. PÅ beholdersøget blev hun nr. 2 og jeg kan se på tiderne at hun har været rigtig godt med på udendørssøget og indendørssøget også.
Næste mål er nu at vi skal afsted og prøve en NW2 om en måned på Fyn.
Jeg vil gerne lige sende et kæmpe tillykke til dommerne med deres debut. I har gjort det fantastisk og jeg glæder mig til at skulle op hos jer fremover.
Et stort tillykke til alle deltagere med deres debut i NW1. Selvom jeg er glad for min titel, så er jeg sikker på at I har det lige som jeg, det er læringen og den gode oplevelse, der er det vigtigste at få med hjem.
Og så en kæmpe tak til Johanna Allanach for hende kæmpe arbejde med at få sporten op som konkurrencedisciplin her i Danmark.
Og nu er det så blevet mandag og er min sidste fridag i denne omgang. Kan dog sige at jeg kun har 16 arbejdsdage tilbage, og så kan der holdes ferie i en god måned(one of the benefits of being a teacher, men så er der også en arbejds uge på +41 t resten af året).
Her til morgen da jeg kørte til hallen i Ringsted for at sige hurtigt hej til dogdancingvennerne, var Cassi klar til endnu en tur alene sammen med mig. Så hun smuttede ud til hoveddøren, da jeg skulle give guffer, for med det skulle hun. Hun kom dog pænt ind, da jeg kaldte på hende.