Phew, Cassi har efterhånden deltaget i mange ting. Det siger vores lille kuffert med startbøger en del om. Og i dag blev startbog nr. 8 så indviet.
I dag har vi deltaget i den første officielle Nose Work konkurrence ved “DKK-hovedkvarteret” i Solrød. Det er spændende at skulle prøve kræfter med noget nyt, og jeg tror at alle havde sommerfugle i maven, både deltagere, dommere, hjælpere og arrangører, for det her var jo den første officielle konkurrence på dansk grund. Selvom der har været en del uofficielle konkurrencer over det sidste halve års tid, så er det lige pludselig noget andet for alle parter, når det bliver “rigtigt”.
Cassi har været forsinket i sin løbetid(hun var i juli, og med de normale 8 måneders pauser mellem løbetiderne burde hun være startet i starten af marts) og valgte selvfølgelig at tage hul på den i mandags. Så der har været brug for nye løbetidstrusser(og lån af et par til tirsdagens træning). Det betød også at vi skulle på som de sidste.
“Heldigvis” havde min klubkammerat også en løbsk tæve meldt til og da der var sørget for et fint lufteområde valgte vi at køre vores biler derhen. Så var der i hvert fald ingen der kunne brokke sig over de lækre damer.
Til dem der ikke er så meget inde i hele Nose Work verdenen, så starter man med at melde sin ankomst og der er orientering bagefter(akkurat som ved alle andre konkurrencer). Bagefter er der banegennemgang, hvor dommeren der skal dømme søget giver besked om hvor lang tid der gives til søget og besvarer evt. spørgsmål. Spørgsmål var der en del af(nogle kunne man have fået svar på, hvis man havde læst reglementet), men det er nok meget normalt i en opstartsfase. Det tog lidt tid, dog, men det er også vigtigt at alle føler sig sikre i det de skal ud og lave.
Først fik vi set indendørssøget. Det var placeret i DKK’s lille varelager. Det første en del bed mærke i var at der var meget varmt, og selv kunne jeg se at der ikke var meget plads at bevæge sig rundt på. Ud af de fire søg, ville jeg nok have spottet dette til at blive det vanskeligste for Cassi. Især fordi der var rigtig mange ting at forholde sig til.
Bagefter gik vi en laaaaang vej for at komme til udendørssøget. Udendørssøget var placeret i en lille gård, og i det var der et bordebænkesæt, et par døre og en skorenser(I ved, dem med den omvendte kost). Udenfor søgeområde stod der endnu et bordebænkesæt(mere om dette senere!).
Ved sidste dommerhold skulle man igennem to søg, nemlig først beholdersøget og bagefter køretøjssøget. Beholdersøget var på pizzaæsker og der var endnu en af kostene og så en skraldespand ude i kanten af søget. Køretøjssøget var med en fin lille bil og en trailer.
Herefter blev vi delt ud på vores hold og så kunne konkurrencen gå i gang. Hvert hold havde en holdleder, der udover at deltage også hjalp med at få deres hold med rundt til de rigtige søg. Jeg er sikker på at det var en stor hjælp, og er imponeret over at man kunne det, selvom man også var optaget af at få en god tur med sin egen hund. Jeg selv kunne sidde og vente. Vi havde fået besked på at vi ville blive hentet når alle andre havde været igennem søgene.
Vi fik en snak, og fik løbende tommel op og ned, fra dem der havde været inde. Da man jo ikke må vide hvor færten er, når man går ind til et søg, så må man ikke rigtig tale om søgene. Derfor kan man give en tommel op for fundet og tommel ned for ikke fundet.
Pludselig blev vi kaldet til et af søgene, og det kom lidt bag på os, da der stadig var gang i indendørssøget og vi derfor ikke havde haft vores tæver ude for at lufte dem. Cassi havde slet ikke tid til at skulle luftes, for hun var klar til at arbejde. Så skulle jeg have løbetidsbuksen på hende, og det lykkedes for hende at smutte fra mig og smutte ind i buret. Hun bryder sig ikke om at have bukser på og jeg kunne slet ikke få hende ud af buret. Ikke nok med det, så røg halsbåndet ud over hovedet på hende, og så blev det pludselige meget tæt på umuligt at få hende ud. Cassi er en ret følsom hund, og hun kunne formentlig tydeligt fornemme at jeg var en smule stresset, og så blev hun ikke mere villig til at komme ud. Det lykkedes til sidst, og så måtte jeg kæmpe med at få buksen på hende. Hun var lidt småsur, da vi gik hen til prøvesøget, og så var det ellers videre for at tage hul på arbejdet.
Det første søg vi fik var beholdersøget. Cassi var ret fokuseret på det der stod ude i periferien, så det skulle tjekkes. Og så kom hun ellers på beholderne, søgte og slog så ud til siden og markere på den korrekte beholder. Vi fik brugt en del ekstra tid, da Cassi havde stukket hovedet ind over startbåndet(det husker vi lige at rette til i morgen). SÅ var det tid til køretøjssøget. Vi har arbejdet med en ny opstart. Jeg stiller mig med hende med fronten mod søget og venter på at hun er fokuseret mod søgeområdet og jeg kan se at næsen er aktiveret. Det betyder at hun ikke bare springer afsted og glemmer den første del af søgeområdet. Igen i dag havde hun en fin rolig start og gik i dette søg direkte hen til det sted hvor kilden var, skulle lige bruge et par sekunder på at spore sig ind på søget og så markerede hun så fint.
Afsted gik der nu mod udendørssøget, som skulle blive det vanskeligste og mest ærgerlige(nok mest for mig) søg. Cassi kommer stille og roligt i gang og bevæger sig så ud mod bordebænkesættet. Da hun kommer uden for søgeområdet giver jeg hende en kommando til at komme tilbage, og så arbejder hun videre. Hun var meget insisterende ved det bord der var i området, men det var tydeligt at se på hendes adfærd at hun ikke rigtig havde fært af noget. Så begyndte hun at arbejde ud af feltet igen og det hul der var i hjørnet ville hun gerne igennem og gjorde så det et par gange. Så kom beskeden om at der kun var 30 sekunder tilbage, og så begyndte jeg at stresse. Endlig tog hun fært og så markerede hun, skynder mig at tage hånden op og sige fundet. Det er dog lige et splitsekund for sent, for der blev råbt tid samtidigt. Det blev vurderet til at tiden var gået inden jeg fik markeret. Møgærgerligt, men det er jo en del af gamet. Fik så at vide at hun jo kun fik lov til at søge der en gang, lige i starten(formentlig der hvor jeg kaldte hende tilbage fra bordet uden for området). Og når jeg kalder hende tilbage, så tænker jeg at hun nok godt kan finde på at droppe at søge mere der.
Så var det ud på en god gåtur mod indendørssøget. Cassi havde lidt svært ved at fokuserer ud mod området, da der ikke var noget vind til at bære færten, så jeg måtte stille mig, og så vise hende hvor vi skulle arbejde. Jeg ventede lidt og da hun begyndte at arbejde med næsen lod jeg hende gå i gang. Hun gik målrettet ned mod den bageste gang. Hun stoppede op for at snuse lidt og gik så ned ad gang for at vende om og så lige pludselig slog hun ned mod et ben på reolen, skulle lige spore sig ind og så markerede hun. Rigtig fint søg, som der ikke var noget at sætte en finger på.
Vi var nu færdige og så tror jeg at vi nåede til den bedste del af det hele, nemlig muligheden for at vende det arbejde vi havde lavet med vores hunde.
Så blev det tid til præmieoverrakkelsen. I Nose Work bliver der givet præmie til de hurtigste på de enkelte søg og til de bedste i det samlede. Selvom Cassi ikke bestod(der skal man finde alle fire søg og have max 3 fejl), så fik hun alligevel en præmie. Hun blev nemlig nr. 3 med sit fine arbejde med indendørssøget.
Alt i alt virkede det for mig som deltager i konkurrencen at alt forløb rigtig fint. Der skal i hvert fald lyde et stort tillykke med afholdelsen af den første Nose Workkonkurrence i Danmark. Nu hviler vi os og glæder os til endnu en dag i morgen. Og så fik vi vigtigst af alt en masse ting med hjem, som der skal arbejdes videre med.
Til konkurrencen i dag fik vi også vores cert-rosette, som vi fik for vores cert fra rallykonkurrencen tilbage i april. Den er så fin.
