Så er vi ved årets ende. Og det har været et år med opture og nedture.
Der har været vanvittigt meget at se til arbejdsmæssigt, og det har haft den betydning at jeg ikke har kunne træne så meget med mine to firbenede venner, som jeg egentlig gerne ville.
Jeg har måtte sande at det kan være svært at balancere flere konkurrencediscipliner med begge hunde. At få tid til det hele kan være rigtig svært. Og det til trods, så har jeg valgt at arbejde med en ny disciplin med begge hunde. Skørt, men det er noget hundene synes er helt igennem fantastisk.
Cassi er min første hund, og det betyder også hun har været min lille prøveklud. Hun blev oprindeligt købt, som min kommende agilityhund. Og hun er super dejlig at løbe agility med, MEN… Hun har en særlig evne for at pådrage sig skader. Da hun var halvandet år, dagen før hende debut på konkurrencebanen, bliver hun halt. Noget som tog godt syv måneder at komme igennem. Da hun var tre år gammel, er hun uheldig og lander lige ned på overliggeren på et spring. Overliggeren bliver liggende og det resulterer i en skadepause på omkring tre måneder. Og så her i efteråret bliver hun efter lidt leg med Calle meget øm. Hun trækker på det ene bagben og har det ikke godt. Afsted til kiropraktor og videre med en henvisning til scannng med mistanke om en disk i ryggen. Dyrlægen der laver forundersøgelse har samme mistanke. Scanning og røntgen viser at der ikke er noget galt med ryggen.Så nu arbejder vi på at få hende helt frisk.
Sådan helt kort… Selvom Cassi skulle være agilityhund, så skulle vi jo få det første års tid til at gå noget. Så hun blev trænet i DcH’s lydighedsprogram. Selvom vi først lige skulle igennem en C-klasse, så var det allerførste hun fik lov at prøve kræfter med: Sporsøget. Kort tid før hun fyldte et år debuterede hun i C-klassen, og kort efter hun var fyldt et år havde hun sin oprykning til B-klassen. Hun havde også en alder, hvor vi for alvor kunne komme igang med agilityen. Og hun var en lille turbotrold. Vi nåede til oktober og hun dagen før hende agilitydebut, deltog hun i sin sidste C-konkurrence, hvor hun vandt klassen med 149 point ud af 150(vi blev trukket et halvt point for lidt glad hopperi i lineføringen, ellers var der ingen fradrag). Dagen efter var den helt gal med hende.
Endelig kunne vi komme igang med genoptræningen, og en del af de øvelser vi arbejde meget med var ting fra rally. Jeg havde leget lidt med det, med min fars gamle schæfer Rico, da han blev pensioneret, så jeg kendte lidt til det. Vi fik blod på tanden, og kastede os ud i det. Nogenlunde samtidigt måtte vi gå igang med agilitytræningen igen, og der gik ikke lang tid før Cassi var aktiv til agility- og rallykonkurrencer i både DcH og DKK. Vi var nogle af dem der tog tyren ved hornene i 2014 og kastede os ud i Øvet klasse med de mange nye skilte. Og tjuhej, hvor det gik. Med undtagelse af 2 klasser, så vandt Cassi alt. Vi blev kvalificeret til DKK’s DM med 100 point.
I august 2013 var vi til Border Collie Klubbens konkurrence i Sorø for at deltage i rally og agility. Den ene dag var der ikke agility, så vi havde god tid til at se på hvad der ellers skete. Og da jeg havde en klubkammerat der skulle deltage i HTM, så måtte jeg jo over og se på det. Det så meget interessant ud, og jeg blev spurgt om det ikke var noget jeg syntes kunne være sjovt. NEJ, CASSI ER IKKE EN TRICKSHUND!!! Og det var faktisk sandheden. Cassi kunne stort set ingen tricks. Hun kunne sin helt basale lydighed og så løbe agility. Men som jeg fik set lidt mere, så så det jo ikke så svært ud.
Ja, jeg kom jo igang med den sport, og her lidt mere end tre år efter, så konkurrerer vi Freestyle 3 og har været afsted til Nordisk Mesterskab og Europamesterskab(og vi har i år også fået en invitation til VM). Tænk engang, hvos jeg ikke havde kastet mig ud i det dengang.
Cassi i Østrig
I starten af 2014 besluttede jeg mig for at Cassi da også skulle prøve kræfter med LP. Det gik ikke helt som jeg gerne ville have, for der var en næseprøve, som vi aldrig helt fik knækket koden til.
2016 bød på endnu en ny ting. I sommers havde vi til en sommertræning noget “Intro til Nose Work”. Og oprindeligt var det Calle, som jeg virkelig blev grebet af det med. I efteråret var vi meldt til et Intro-kursus hos Meretes Hundeskole. Det her skulle være starten på en sport jeg kunne dyrke med min lille, vilde unghund. VI havde leget lidt herhjemme med lavendelduft og begge havde arbejdet med parring. Calle var dog inde i en periode, hvor god opførelse var noget af en mangelvare, og derfor kom Cassi med i stedet. Den beslutning var jeg rigtig glad for, for der var en løbsk tæve på kurset, og så havde jeg slet ikke fået noget ud ag det. Cassi var fantastisk og jeg blev så grebet af det, at jeg tilmeldte hende til et hold over efteråret. Og der er bare noget med Cassi og bruge næsen. Hun ELSKER det. Spor og feltsøg har altid været et hit, og sørme om det her ikke også er det. Hun tænker kun på en ting når hun arbejder, nemlig at finde sin duft. Så kan der sidde nok så mange unge mennesker med pizza, hun er lige glad.
I går var vi afsted til vores første(uofficielle) prøve. Og hold nu op, hun var så sej. Hun fik færten da hun kom ind på pladsen, og havde egentlig ikke rigtig tid til at vente på at jeg fulgte med. Bortset fra en pote på en bil i køretøjssøget, så var hun nærmest fejlfri. Jeg skal være meget mere vågen, for hun har bare styr på det hun laver.
Når jeg nu ser på alt det hun har givet mig, så er det utroligt at tænke på at det kun er 5 år og 7 måneder siden at den her lille trold flyttede ind:
Og idag er hun stadig lige så skøn, bare se det blik i hendes øjne:
Der er ingen tvivl om at hun er min lille superstjerne, og jeg kan kun drømme om at få en hund med hendes personlighed og kærlighed(nok mest over for mig) igen.
Nu hvor året er slut, så er det jo på sin plads med nogle nye mål. Målene er lavet med det i baghovedet at Cassi pt. er plaget af en skade i ryggen.
- Hvis Cassi bliver fit for fight, så skal vi have styr på vores nye FS3 program og ud med det i konkurrencer. Der skal være fokus på sikkerhed. Jeg har programmet nogenlunde klart i hovedet, men det er stadig begrænset hvor meget vi kan arbejde.
- Det er helt sikkert at Cassi sagtens kan bruges til rally, og med nyheden om at ærespladsen højst sandsynligt fjernes fra Ekspert, så håber jeg at vi måske kunne snige os op i champion i år.
- Der skal arbejdes meget mere med Nose Work, og vi skal have en form for markering på.
Ja, det var jo ret simpelt.
Og så er der jo ham, min lille møgunge.
Selvom han nu er 2,5 år gammel, så er han stadig meget, meget lidt moden. Han er alt det jeg kunne ønske mig af en arbejdsvillig hund, men det med at få ro og fokus, er tit to helt ukendte begreber. Der er kun et tempo i Calles verden og det er fuld fart frem. Året i år har været tiden for hans debut på agilitybanerne. Det har været noget nervepirrende, for han er jo ikke altid til at regne med. Men nu ved jeg at jeg kan regne med, at når han løber agility med mig, jamen, så løber han agility med mig. Og lidt sjovt, er det da at se ham være helt tndt og hysterisk over de andre hunde der løber agility. Og når han så har fået sin tur, så er han bare helt cool. Selvom han giver mig mange grå hår og af og til giver anledning til enorme frustrationer, så kan han ikke andet end at smelte mit hjerte, når han kigger sådan her på mig:
Heldigvis er han lige så rar og kærlig, som han ser ud til. I sommers var han med på arbejde, hvor jeg var med min 6. klasse på tur. Ungerne kunne gå med ham, og da der var undervisning og madlavning, var han dækket af og var(for det meste) stille. Første gang han var med blev vi overmandet af to 2. klasser og vi ved nu at fire børn af gangen kan kramme Calle. Det er hvad der er plads til.
Målet med Calle for 2017 må være at komme godt i gang med Nose Work. Vi skal afsted til træning for første gang på tirsdag. Jeg har været heldig at få plads til begge hunde på samme dag.
Han er da bedårende
Og nu er 2016 ved at være ovre. Tilbage er der vist kun at sige. Vi ses i 2017. Jeg glæder mig til mange flere timer sammen med alle hundevennerne(og med alt det jeg kaster mig ud i, er der heldigvis MANGE af dem).