I dag er det fire år siden at jeg fik verdens bedste aprilsnar. Og ja, jeg troede faktisk det var en aprilsnar.
I august 2010 mødte jeg skønne Sasse(Kian Star Great Mille). En dejlig tæve, som virkede mild og glad. jeg var ikke i tvivl, jeg ville gerne hvalp fra det kuld der var planlagt næste gang hun kom i løbetid. Faren var ingen ringere end Vibeke Gyldenkærnes Zanto(Smedegårdens Skyline O’Manhattan). Der var ingen tvivl om at jeg ville få mig en lille god hund at arbejde med.
Men, ak, Sasse ville ikke bare lige gå i løbetid. Hun sprang en over og først i starten af 2011 var hun klar. Ventetiden var lang, når det nu var ens første hund man ventede på 
1. april 2011 kom beskeden. Seks skønne hvalpe var kommet til verden. 4 hanhunde og 2 tæver. Vi kom forbi en del gange for at se hvalpene og i midten af maj vidste jeg hvilken tæve der var min og i slutningen af maj flyttede den skønneste lille prinsesse hjem til mig.
I dag sidder jeg så lidt med en blandet fornemmelse. På den ene side tænker jeg, hold da op, 4 år allerede! På den anden side tænker jeg, hold da op, er hun kun fire år, og det skyldes nok alle de oplevelser jeg efterhånden har haft med hende.
Hun er en fornøjelse at arbejde med og har altid været meget alsidig. På nuværende tidspunkt har hun otte startbøger, alle med resultater i(hvis vi da lige ser bort fra agilitybøgerne, hihi).
Der har også været de to forfærdelige perioder, den første i efteråret 2012, hvor hun lavede et vrid i knæet og ikke kun rejse sig uden at være springhalt. Næsten seks måneder gik der før hun kunne arbejde igen. Det var forfærdeligt at stå med en hund, der var så ung og en energibombe, og så ikke kunne lave noget med den, for den mindste belastning gav tilbageslag.
I foråret 2013 var hun fit for fight igen og hun begyndte at komme med ud til agilitykonkurrencer.
Og så i sommeren 2014 er vi så uheldige at hun lander i er spring, hvor bommen sidder fast og det giver et ordentligt vrid i hende. Resultatet er at hun efter lidt hvile samme dag er tydeligt halt. Hun kom til kiropraktor, og jeg blev forsikret om at hun bare skulle have ro, så skulle det nok komme.
I dag er hun helt fit for fight igen, og hun har gang i en sportsgren som hun bare elsker, nemlig Freestyle.
Og hvad er bedre end at bruge sin fødselsdag på noget man elsker? Så vi har brugt dagen på at finpudse vores FS2, som skal afprøves første gang på lørdag. Og lige nu føles det hele bare så rigtigt.