2016 er godt igang, og selvom det har knebet lidt med dogdancingen, så er vi endelig ved at være igang igen træningsmæssigt.
Vi har været afsted to gange til træning i VAS hos Tina Hindsgaul. Det har været super godt og prinsessedyret elsker at kunne hive den max gas.
Vi har også været på konkurrencetræningskursus hos Tina Mette Jørgensen, og jeg har helt sikkert ikke været på kursus hos Tina Mette sidste gang.
Calle begynder for alvor at vise gode takter. Han er ikke den nemmeste at arbejde med, men han er super sjov at løbe med. Her er en lille video fra weekenden
Calle løber agility
I slutningen af februar skal han med til sin første agilitykonkurrence. Det bliver MEGET spændende.
Om mindre end en måned er det tid til årets første dogdancingkonkurrence. Lillebror er meldt til i de to træningspladser og FP3, mens Cassi skal prøves af i vores nye FS3-program. Vi når næppe at få det på plads, men nu hvor der er ændret på mine mødetider på arbejdet er der rig mulighed for at træne med min trunte.
Vi tog for alvor fat i træningen i dag, og der er nogle ting jeg gerne vil have massere af sikkerhed i. Samtidigt er det tid for at finde på nye øvelser. Jeg har bl.a. Måtte ændre den start jeg havde oprindeligt, da hun ikke brød sig om det. I dag lavede hun noget som var helt naturligt for hende, og hvorfor så ikke tage det med ? Så lige nu sidder de første tyve sekunder da i skabet. Efter NM sagde jeg jo at jeg aldrig mere skulle have en apporteringsdel med imit program, men for Cassi tror jeg det er noget der kan løfte hende i starten af programmet og give lidt drive. Hun er jo en lidt forsigtig hund, så der skal en del overvejelser til omkring hvordan der kan lægges øvelser ind som hun er topmotiveret for, og som kan fungere som belønning i programmet. I Klasse tre kan programmerne jo vare op til fire minutter, mit er på 3:47, så hvis hun kan blive motiveret af øvelser undervejs, så er det fint. Jeg ved dog fra mit Rainmakernummer at hun ikke skal have ting i programmet, stående som hun kan apportere, når hun pludselig mener hun skal apportere.
Forresten, til dem der ikke har set der, så er der mulighed for at se vores nummer ved NM her hold Freestyle NM. Vi er på ca 15 minutter inde.