I sidste weekend var Cassi udsat for noget, som i hendes øjne var ganske forfærdeligt. Jeg havde meldt hende til Freestyle ved konkurrencen på Roskilde Dyrskueplads. Konkurrencen blev afviklet samtidigt med international udstilling, så det var lige en “lille smule” flere mennesker end normalt.
Cassi var egentlig rigtig fin da vi ventede i kø udenfor. Jeg var lidt spændt, da hun jo er en lidt speciel tæve, når der kommer fremmede mennesker og hunde for tæt på. Men ikke i dag, hun var bare glad og nysgerrig. Vi kommer ind og hun er stadig glad.
Men så lige pludselig tager fanden ved min lille prinsesse, og hun ville bare væk. Halen mellem benene og meget svær at komme i kontakt med. Jeg måtte nærmest slæbe hende med hen til ringen vi skulle være i. Og der måtte vi så vente på at jeg fandt en at tale med, så jeg var sikker på at vi ikke kom tættere på end vi måtte(hun var netop kommet ud af sin løbetid). Og hun sad bare og skælvede. Jeg har aldrig oplevet hende være så bange. Det var desværre først senere det gik op for mig hvad der skræmte hende. Hun har noget med paraplyer, og dem var der en del af, fordi det dryppede af og til.
Jeg fik sat mit telt op og hun kunne komme ind og gemme sig, og var stort set sig selv med det samme. Hun elsker bare sit telt 
Jeg lavede lidt tricks med hende, og varmede hende så meget op, som jeg nu kunne inde i teltet(jeg havde hende en enkelt gang med ude for at blive luftet, og det gik fint, indtil hun igen fik øje på en paraply).
Der er også en del spektakel ved vores telt inden vi skal ind, der er hunde som lyder som om de er ved at ryge på hovedet af hinanden, og med en følsom hund som min, er det ikke det fedeste at opleve lige inden man skal i ringen.
Hun kommer ind, og jeg ved på forhånd at det her bliver svært, og det blev da endnu mere klart, da hun kravler op i armene på mig inden vi starter vores program. Hun var ikke sig selv og på et tidspunkt vælger jeg at stoppe i programmet og giver hende et kram og lidt nusseri, for at få hende med. Det trækker ned, men hun havde brug for det. Vi fik egentlig OK point for sværhedsgrad og fortolkning, så det var udførelsen der trak ned. Men at jeg i det hele taget kunne få hende til at arbejde lidt, er jo egentlig det vigtige. Så ingen Q-point denne gang, og vi må få vores FS2 titel på et andet tidspunkt.
Da konkurrencen var slut handlede det bare om at få pakket sammen og få prinsessen med ud. Jeg ville gerne have haft muligheden for at se nærmere på nogle af boderne, men der var bare mennesker alle vegne.
Turen hjem gik OK bortset fra at vi lige rendte ind i et regnvejr, og det var noget af en omgang.
Nu skal Cassi miljøtrænes med sit program forskellige steder. Der er lang tid til den næste officielle og i mellemtiden har vi to optrædener, hvor vi må bruge godbidder, så håber det kan give hende lidt mod.
**********************************************************
Cassi er ikke den eneste der har været ude og opleve noget. Calle skal jo være agilityhund, og han er allerede i træning. Han er ikke gammel nok til at springe, og det er ikke sådan at vi knokler løs hver eneste dag. Det sker når vi lige har tid til det eller hvis der lige er et spændende kursus. Og kursus, det var vi afsted på igår.
Calle var så fin og dygtig, han gør alt det han får besked på, så når der er fejl, så er det 100% min fejl. Det er altid en fornøjelse at arbejde med ham her, for når det gælder rally og lydighed, så kan han ikke holde fokus. Men her, der er han bare på. HELE VEJEN 
Her er en video fra i går:
Den helt store foreskel på ham og Cassi er at han tjekker ind, mens Cassi er lidt mere fanden i voldsk og mener jeg bare skal flytte mig.
Næste projekt med Calle bliver at han skal startes op på lidt let springteknik. Slalom starter vi nok først op på i slutningen af min sommerferie, hvis vi ikke skubber det lidt længere. Han kan jo alligevel ikke komme ud til konkurrencer før han fylder to år.
I næste uge skal vi til agilitykonkurrencen og dagen efter tager jeg hundene med på tredje modul af overbygningen til familiehundetræner.