Puha… Jeg har godt nok været inde i en periode, hvor jeg har følt mig noget presset. Der er meget at se til arbejdsmæssigt(det skal dog siges at jeg elsker mit arbejde og alle de oplevelser det giver) og samtidigt har jeg kunne mærke at det har været svært at få det at have hold selv til at spille sammen med det at træne sin egen hund. Især lillebror er det svært at få tid til. Han træner ikke på et hold, mest af alt fordi han har svært ved at holde sit fokus. Så med ham finder jeg tidspunkter til at træne, hvor vi kan være på afstand af andre. Jeg sørger så vidt muligt for altid at få ham ud at lave noget når jeg alligevel er afsted med Cassi. Han har brug for det, for ellers er han som alle fordomme om border collien siger, nemlig en hund der løber på væggene. Det bliver bedre og der skal mindre til for at få ro på ham. Men det er jo nok sådan det er når man har en hund med lidt meget energi.
For to uger siden besluttede jeg mig for at tage Cassis 2’er program op igen og bruge det til NM. Jeg har lagt lidt flere tricks ind, men har ikke rigtig fået arbejdet med det i sin helhed. Calles nummer har jeg kørt meget i små bider, når der nu var tid til det.
I forrige uge havde jeg hele tre dage hvor jeg kunne nå at træne mit program igennem. Første dag med Cassi var lidt noget makværk, anden dag kom der lidt mere styr på det, tredje dag kørte vi programmet helt igennem en gang, det sad i skabet første gang, ingen grund til at pille ved det. Calle fik lov til at køre sit program igennem en gang, så besluttede jeg mig for på anden dagen at ændre en del af hans program, så det blev lidt lettere(selvom han nu skulle lave to nye tricks). På tredje dagen ville jeg køre hans tricks til FP2 igennem. Vi nåede fire øvelser og så kom der nogle drenge, der ville spille fodbold. Havde jeg haft gang i Cassi var jeg nok forsat, men Calle kan ikke helt tåle det endnu.
Så i lørdags da vi tog afsted til konkurrence var vi ikke hvad man kunne kalde velforberedte. Det var første gang Calle skulle i ringen uden godbidder og legetøj, og jeg var hamrende nervøs. Jeg havde to mål for dagen. Calle skulle blive hos mig og Cassi skulle være glad. Nåede vi det mål, så ville jeg være mere end tilfreds.
Calle skulle først i ringen og han indfriede i den grad mit mål. Der var lige en enkelt gang, hvor han blev lidt uopmærksom, men nøj, hvor arbejdede han godt. Det var bare så lettende, for det har været noget af kamp at få noget til at fungere med ham.
Cassi skulle i ringen bagefter(hendes debut i FS3), og hun var super glad. Der var nogle tricks som ikke helt fungerede og nogle ting der lige smuttede for os, men det var ligegyldigt, hun var i så godt humør.
Så blev det tid til den første præmieoverrækkelse. Med 14 hunde i Calles FS1-klasse, havde jeg absolut ingen forventninger om at få noget der mindede om Q-point. Jeg vidste han havde arbejdet rigtig fornuftigt, men vi havde ikke rigtig noget fortolkning inde over, da mit fokus har været så meget på at han skal arbejde med mig. De første beståede programmer blev kaldt op, og vi var endnu ikke nævnt. 5. vinderen blev kaldt op, og Calle var ikke blevet nævnt. Og så da de kom til 3. vinderen blev vi kaldt op og sørme om han ikke også bestod sit program. Så fin en debut af min lille hund, som jeg bare gerne ville have skulle blive hos mig i ringen.
Bagefter kom han ind i ringen i for sjov, og arbejdede igen rigtig fint.
Så kom vi til FS3, og det første der blev sagt var at alle var bestået. Der blev jublet helt vildt, og jeg var selv lidt lige glad med placeringen. Det er altså lidt stort at bestå i første forsøg. Ud af de 5 hunde i klassen blev Cassi 4. vinder. Absolut godkendt, når vi nu bare skulle være glade. I for sjov hyggede hun sig igen.
Og så skulle vi ellers igang med færdighedsprøverne, og jeg kan konstatere at Calle ikke igen skal meldes til så meget på samme dag. Det kan hans lille unghundehoved slet ikke følge med til. Det var lidt synd for ham, for han lavede nogle rigtig fine ting, men han blev bare så frustreret. Han fik hevet en bestået hjem, og til februarkonkurrencen regner jeg med at vi skal op i FP3.
Nu skal vi bare koncentrere os om vores freestyle de næste par måneder.
I går var Calle med ude for at få taget billeder… Han er altså blevet en køn lille fyr.
Og Cassi fik lov til endnu engang at være min hjælpetræner på mit familiehundehold her til aften, noget hun i den grad synes er fedt…